Kursregulering i forhold til Danske Andelskassers Banks ejerandel i Sparinvest Holdings SE


Selskabsmeddelelse nr. 4/2015 | 16. april 2015
 

På aktionærmøde i Sparinvest Holdings SE i dag har bestyrelsen i selskabet offentliggjort den aktiekurs, som vil blive forelagt til vedtagelse på selskabets ordinære generalforsamling den 21. april 2015. Kursen er beregnet til 3.725 kr. pr. aktie mod hidtil 3.116 kr. pr. aktie.

Med baggrund i Danske Andelskassers Banks beholdning af aktier i Sparinvest Holdings SE, der pr. dags dato svarer til en ejerandel på 11,8 %, vil en vedtagelse medføre en positiv kursregulering af aktierne svarende til 28 mio. kr. 

Kursreguleringen på 28 mio. kr. tillægges på den ene side værdien af Danske Andelskassers Banks aktier i Sparinvest Holdings SE, på den anden side giver den et tilsvarende fradrag i bankens basiskapital.


Yderligere information
Ønskes yderligere information, kan kommunikationschef Tine Martlev Pallesen i Danske Andelskassers Bank kontaktes på telefon 87 99 30 33 eller mobil 23 72 55 70.

 

 

Denne selskabsmeddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Danske Andelskassers Banks aktiviteter. Sådanne fremadrettede udsagn er baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Danske Andelskassers Bank finder rimelige. Disse fremadrettede udsagn omfatter kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold, der kan få Danske Andelskassers Banks faktiske resultater, udvikling eller præstationer eller branchens resultater til at afvige væsentligt fra de fremtidige resultater, udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med disse fremadrettede udsagn. Hvis en eller flere af disse risikofaktorer eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis en underliggende forudsætning viser sig at være forkert, kan Danske Andelskassers Banks faktiske økonomiske stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som forudsat, vurderet, skønnet eller forventet.


Attachments

Selskabsmeddelelse Sparinvest Holdings SE.pdf