Storaktionærmeddelelse


København, 2015-04-22 22:41 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- København, 22. april 2015 Zealand Pharma (Nasdaq Copenhagen: ZEAL) (“Zealand”) har modtaget en storaktionærmeddelelse fra LSP III Omni Investment Coöperatief U.A. og LSP III Management BV, som udøver stemmerettighederne på aktierne, som ejes af LSP III Omni Investment Coöperatief U.A.

I henhold til Værdipapirhandelslovens § 29, jf. Bekendtgørelse nr. 668 af 25. juni 2012 om storaktionærer er det meddelt, at som følge af forhøjelsen af Zealands aktiekapital den 21. marts 2015, svarer de 1,161,268 aktier, som LSP III Omni Investment Coöperatief U.A. ejer, til 4,98 % af Zealands aktiekapital. Som følge af forhøjelsen af Zealands aktiekapital den 11. april 2015 svarer LSP III Omni Investment Coöperatief U.A.'s nuværende ejerandel til 4,96% af Zealands aktiekapital.

Endvidere er det meddelt, at LSP III Management BV, som foretager investeringsbeslutninger og udøver stemmerettighederne på aktierne ejet af LSP III Omni Investment Coöperatief U.A, nu udøver stemmerettigheder på 4,96% af Zealands aktiekapital.

●●●●●

 

For yderligere information, kontakt venligst:

Hanne Leth Hillman, direktør for kommunikation og Investor Relations

Tlf.: 50 60 36 89, email: hlh@zealandpharma.com

 

 

Om Zealand Pharma

Zealand Pharma A/S ("Zealand") (Nasdaq København: ZEAL) er et biotekselskab med hovedsæde i København, Danmark. Zealand har ekspertise inden for identificering, design og udvikling af nye peptid-lægemidler og besidder herudover også kompetencer inden for design og udførelse af kliniske studier. Det terapeutiske fokus er på kardio-metaboliske sygdomme og akutte indikationer, og selskabet har en pipeline med egne, nye lægemiddelprodukter under udvikling sideløbende med en partner-baseret produkt- og udviklingsportefølje.

Det første lægemiddel, der er opfundet af Zealand er lixisenatid (Lyxumia®), der markedsføres globalt (ex USA) af Sanofi til behandling af type 2-diabetes. Lixisenatid er også i fase III-udvikling som en kombinationspen med Lantus® (LixiLan) under aftalen med Sanofi. Registreringsansøgninger er planlagt for lixisenatid i USA til 3. kvartal 2015 og for LixiLan i USA og EU i 4. kvartal 2015.

Zealands pipeline af fuldejede produkter omfatter danegaptid (forebyggelse af iskæmisk reperfusionsskade) i fase II og ZP4207 (en ny stabil glukagon produkt til behandling af alvorlige tilfælde af blodsukkermangel) i fase I samt flere andre terapeutiske peptider i klinisk og præklinisk udvikling. Partnerskaber er et vigtigt strategisk element til at optimere virksomhedens ekspertise, mindske udviklingsrisikoen ved store kliniske studier samt sikre finansiering og optimal markedsføring af virksomhedens lægemidler. Zealand har globale partnerskaber og licensaftaler med Sanofi, Helsinn Healthcare, Boehringer Ingelheim og Lilly.

For yderligere information: www.zealandpharma.com    Følg os på Twitter @ZealandPharma


Attachments

17-15_0422 - Storaktionærmeddelelse - DA - FINAL.pdf