STYLEPIT A/S – Strategiske og strukturelle muligheder afsøges fortsat

Selskabsmeddelelse nr. 6 / 2015


Bestyrelsen har noteret sig de seneste dages udvikling i Stylepit A/S aktiens kurs og omsætning.

Som meddelt i selskabsmeddelelse nr. 5 / 2015 af den 27. marts 2015 har bestyrelsen og direktionen iværksat en analyse for at identificere strategiske og strukturelle muligheder for at øge omsætningen og indtjeningen samt styrke selskabets kapitalgrundlag.

Denne analyse pågår fortsat, og der er på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutning om at indgå i en bestemt transaktion, og der er ingen sikkerhed for, at Stylepit A/S vil indgå i en transaktion i fremtiden. Ledelsen i Stylepit A/S vil offentliggøre en selskabsmeddelelse, hvis og når det anses for nødvendigt eller passende.

Ledelsen forventer fortsat, at regnskabsåret 2014/15 vil udvise en samlet omsætningstilbagegang på -20% med en nettoomsætning i niveauet DKK 380 mio. Som en konsekvens af den lavere omsætning forventes et EBITDA resultat i niveauet DKK -28 mio. i regnskabsåret 2014/15, jf selskabsmeddelelse nr. 2 / 2015.

Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til bestyrelsesformand Nicolai Kærgaard på mobil nr. +45 26 22 99 11 eller til adm. direktør Marc Jeilman på mobil nr. +45 20 35 25 80. 


Attachments

Meddelelse nr  6_2015_STYLEPIT.pdf