Resultat på 1.053 mio. kr. i første kvartal 2015


 

Til redaktionen


 
 
Kommunikation
Telefon 45 14 56 95

 
30. april 2015


 
 

 

 


 

Resultat på 1.053 mio. kr. i første kvartal 2015

 

Realkredit Danmark har i dag offentliggjort delårsrapport for 1. kvartal 2015.

 

Rapporten er tilgængelig på rd.dk. Her følger udvalgte hovedpunkter:

 

  • Realkredit Danmark koncernens resultat udgjorde 1.053 mio. kr. i 1. kvartal 2015 mod 810 mio. kr. i 1. kvartal 2014. Fremgangen skyldtes især stigende konverteringsaktivitet og positive kursreguleringer på beholdningen af obligationer på grund af det faldende renteniveau i 1. kvartal 2015.

 

  • Indtægter i alt udgjorde 1.806 mio. kr. i 1. kvartal 2015 mod 1.522 mio. kr. i 1. kvartal 2014.

 

  • Omkostningerne udgjorde 202 mio. kr. og faldt marginalt i forhold til 1. kvartal 2014.

 

  • Nedskrivningerne faldt til 228 mio. kr. mod 244 mio. kr. i 1. kvartal 2014. Udviklingen i de samlede nedskrivninger skyldtes en generel bedring af de økonomiske forhold i Danmark.  Nedskrivningerne svarede til 0,12 % p.a. af den samlede realkreditportefølje mod 0,16 % i 2014.

 

  • Andelen af kunder med belåning med 1 årige FlexLån® faldt fra 14,4 % ultimo marts 2014 til 11,5 % ultimo marts 2015. Kunderne viser fortsat stor interesse for at binde renten for en længere periode.

 

  • Forventningen om et bedre resultat i 2015 end i 2014 fastholdes.

 

 

Administrerende direktør Carsten Nøddebo, Realkredit Danmark, udtaler: ”Resultatet er tilfredsstillende og som forventet. Vi har i første kvartal oplevet en høj konverteringsaktivitet, hvor mange kunder har fundet det fordelagtigt at omlægge deres lån til en fast lav rente. Alt i alt er der omlagt lån for 39 mia. kr. i første kvartal”.

 

Kontaktperson: Administrerende direktør Carsten Nøddebo, telefon 45 13 20 82.

 


Attachments

Realkredit Danmark pressemeddelelse 30. april 2015.pdf Realkredit Danmark - Delårsrapport 1. kvartal 2015.pdf