Kvartalsregnskabsmeddelelse for 1. kvartal 2015


Den fusionerede Nordjyske Bank har fået en god start

Med et resultat før fusionsomkostninger på 112 mio. kroner for 1. kvartal 2015 har den fusionerede Nordjyske Bank præsenteret et resultat, der efter ledelsens opfattelse viser potentialet i den nye bank.

Resultatet før skat på 92 mio. kroner forrenter egenkapitalen pr. 31. marts 2015 med 19,4 procent pro anno. Efter indregning af provenuet fra fortegningsemissionen svarer det til 14,2 procent. Resultatet er opgjort ved proforma resultatopgørelse.

Synergier ved fusionen

Synergieffekten ved fusionen er anslået til 50 mio. kroner, som forventes realiseret i 2016.

Fortegningsemission i juni 2015

I juni 2015 gennemføres den planlagte garanterede fortegningsemission, som vil styrke kapitalgrundlaget med cirka 700 mio. kroner til 2 mia. kroner.

Fakta om den fusionerede bank

  • 11. største bank
  • Forretningsomfang 28 mia. kroner (indlån, udlån og garantier)
  • 130.000 kunder, primært i Nordjylland
  • Solvens 10,4 % - efter fortegningsemissionen i niveau 16 %
  • Likviditet 165 % over lovkrav
  • 30 % – 50 % af årets resultat i udbytte jfr. politik
  • Fusionsomkostninger på 20 mio. kroner er udgiftsført
  • Nedskrivninger 27 mio. kroner
  • Dansk erhvervslandbrugseksponering 9 %
  • Ejendomseksponering 13 %

Regnskabsresultat

Nordjyske Banks driftsresultat for 1. kvartal 2015 er i betydeligt omfang påvirket af fusionen med Nørresundby Bank.

For bedre at kunne vurdere de opnåede resultater er der udarbejdet et konsolideret proforma kvartalsregnskab sammenlignet med et konsolideret proforma regnskab for 1. kvartal 2014 for de to gamle banker tilsammen.

Med baggrund i det realiserede resultat for 1. kvartal 2015 forventer banken en basisindtjening før betaling til Indskydergarantifonden, nedskrivninger på udlån, kursreguleringer samt før fusionsomkostninger i niveauet 330 – 380 mio. kroner ved proforma opgørelse af resultatet.

For uddybende kommentarer henvises til vedlagte kvartalsmeddelelse eller til formand Mads Hvolby på telefon 4053 2631, viceformand Hans Jørgen Kaptain på telefon 4062 6666 eller bankdirektør Claus Andersen på telefon 6161 4504.

Proforma resultatopgørelse i sammendrag 1. kvt. 2015 1. kvt. 2014 Året 2014
(beløb i mio. kr.)        
Netto renteindtægter   144 143 568
Gebyrer og provisionsindtægter, netto   106 76 318
Andre driftsindtægter m.v.   3 4 23
Basisindtægter    253 223 909
Driftsudgifter og driftsafskrivninger   144 140 541
Basisindtjening før fusionsomkostninger   109 83 368
Betalinger til Indskydergarantifonden m.v.   7 7 29
Nedskrivninger på udlån m.v.   27 31 164
Kursreguleringer af værdipapirer m.v.   37 43 79
Resultat før fusionsomkostninger   112 88 254
Fusionsudgifter   20 0 6
Resultat før skat   92 88 248

 

Venlig hilsen    
       
 
   
Mads Hvolby
formand for bestyrelsen
Hans Jørgen Kaptain
viceformand for bestyrelsen
Claus Andersen
adm. direktør

 


Attachments

23.2015 Kvartalsregnskabsmeddelelse pr. 31.03.2015.pdf 23.2015 Kvartalsrapport pr. 31. marts 2015.pdf