Nordea Kredit offentliggør tillægsprospekt for særligt dækkede realkreditobligationer. Obligationer åbnet før 19. maj 2015 I tillægget præciseres det, at særligt dækkede realkreditobligationer med variabel rente åbnet for udstedelse før 19. maj 2015 i tilfælde af negativ rente har en rentebund på 0 pct. Følgende obligationer er omfattet: Fondskode Referencerente DK0002015106 CIBOR6 DK0002015296 CIBOR6 DK0002021427 CIBOR6 DK0002021500 CIBOR6 DK0002026731 CIBOR6 DK0002026814 CIBOR6 DK0002029248 CIBOR6 DK0002029594 CITA6 DK0002032549 CITA6 DK0002032622 CIBOR6 DK0002032705 CIBOR6 LU1110205314 EURIBOR3 Udover de anførte særligt dækkede realkreditobligationer, åbnede Nordea Kredit i 2007 en realkreditobligation med variable rente baseret på Euribor3, fondskode DK0002017078. I tilfælde af negativ rente har også den obligation en rentebund på 0 pct. Obligationer åbnet 19. maj 2015 og senere For nye særligt dækkede realkreditobligationer med variabel rente, som åbnes 19. maj 2015 eller senere, præciseres det, at der ikke er en rentebund, hvorfor eventuel negativ rente vil blive opkrævet hos investorerne. I praksis vil opkrævning foregå ved modregning eller udtrækning af et beløb svarende til den negative rente. Alle fondskoder, såvel de allerede åbnede og fondskoder der åbnes efter den 19. maj 2015 er uændret underlagt det specifikke balanceprincip. Låntagere og negativ rente Eventuel negativ rente på obligationslån med variabel rente og rentetilpasningslån kommer låntagerne til gode ved modregning i terminsydelsen - jf. Nordea Kredits selskabsmeddelelse nr. 24 af 20. februar 2015. Nordea Kredit kan på et senere tidspunkt for nye obligationslån med variabel rente vælge, at negativ rente kommer låntagerne til gode i form af et ekstra afdrag på lånet. Spørgsmål kan rettes til Stephan Ghisler-Solvang på telefon +45 61 22 93 92.
Selskabsmeddelelse nr. 52, 2015 – negativ rente
| Source: Nordea Kredit Realkreditaktieselskab