Absalon Capital Fondsmæglerselskab A/S har indgået aftale med BNP Paribas Asset Management, Inc., New York, USA om ydelse af porteføljerådgivning vedrørende Investeringsforeningen Formuepleje, afdeling Forbrugsaktier.


BNP Paribas Asset Management, Inc. indtræder med virkning fra 1. juli 2015 som underrådgiver om investeringer i afdeling Forbrugsaktier, som tidligere har haft CPH Capital Fondsmæglerselskab A/S som porteføljeforvalter.

BNP Paribas Asset Management, Inc. er en del af BNP Paribas Investment Partners, som er kapitalforvaltningsdelen af den franske bank BNP Paribas. BNP Paribas Asset Management, Inc. har inden for kategorien forbrugsaktier gennem mange år opnået meget tilfredsstillende resultater. Deres investeringsproces er baseret på fundamentalanalyser med henblik på at identificere attraktive kvalitetsselskaber. Porteføljen er koncentreret og består som hidtil typisk af 30-50 udstedere.

Absalon Capital Fondsmæglerselskab A/S fortsætter som hovedrådgiver for afdelingen og er ansvarlig for implementeringen af investeringsstrategien og rådgivning om manager selection.

Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Søren Astrup på tlf. 87 46 49 20.

 

Med venlig hilsen

Formuepleje Fund Management A/S