Årsrapport 2014-2015

Harboes Bryggeri A/S


Skælskør, 2015-07-02 14:31 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

 

Harboes Bryggeri A/S - Årsrapport 2014-2015

Styrket indtjening drevet af egne varemærker og effektiv drift
Væksten er lavere – men EBITDA overstiger forventningerne til året

  • Harboes nettoomsætning faldt med 3,4% til 1.371 mio. kr. med en uændret afsætning på 5,93 mio. hl. i forhold til sidste år.
  • Den let faldende omsætning skyldes udfordrende markedsforhold på en række af koncernens markeder, men også en række strategiske tilpasninger i produktmikset, hvor større volumener er erstattet af mindre med bedre indtjeningsbidrag.
  • Fortsat øget momentum i salget af Harboes egne varemærker, som driver ekspansionen på de internationale markeder.

 

De seneste års strategiske investeringer slår nu igennem på bundlinjen

  • EBITDA steg til med 20,5% til 129,4 mio. kr. mod 107,4 mio. kr. sidste år. Det svarer til en EBITDA-margin på 9,4% mod 7,5% i 2013/2014. EBITDA blev således lidt bedre end forventningerne på 115-125 mio. kr., som blev udmeldt i forbindelse med halvårsrapporten i december 2014.
  • Den positive resultatudvikling skyldes bl.a. effekten af de seneste års investeringer i effektivitet og energioptimeringer – ligesom den fortsatte vækst i salget af egne varemærker bidrager med attraktive marginer.
  • Koncernresultat før skat steg til 33,4 mio. kr. mod 10,4 mio. kr. året før.
  • Der er i regnskabsåret gennemført investeringer for 58,2 mio. kr., som primært har været fokuseret på fortsatte effektiviseringer og forbedringer.
  • Fortsat fokus på effektiviseringer i styringen af arbejdskapital sikrer væsentlig styrkelse af pengestrømme fra driften.

 

Bernhard Griese udtaler i forbindelse med årsrapporten:

”Årets positive resultatudvikling er drevet af ændringer i vores produktmiks og fortsat international ekspansion - og så mærker vi nu for alvor effekten af de seneste års investeringer i effektiviseringer. Udviklingen bekræfter også det internationale potentiale for vores egne varemærker, som vi målrettet søger at opbygge på de internationale markeder, og som vinder stigende anerkendelse blandt vores kunder. Det bringer os vigtige skridt videre mod realiseringen af en øget og varigt mere robust værdiskabelse, og vi forventer en fortsat positiv udvikling i det kommende år.”    


Attachments

Selskabsmeddelelse 02-07-2015.pdf