Ved en fejl var vedhæftet fejlagtigt prospekt. Det korrekte prospekt vedhæftes.
På den ordinære generalforsamling i Investeringsforeningen Multi Manager Invest den 8. april 2015 blev der truffet beslutning om ændring af følgende afdelingsnavne:
Nye Obligationsmarkeder Lokal Valuta til Nye obligationsmarkeder og
Nye Obligationsmarkeder Lokal Valuta Akk. til Nye obligationsmarkeder Akk
Afdelingerne ændrer navn med virkning fra i dag, den 6. juli 2015.
I forbindelse med navneændringerne er der samtidig ændret i afdelingernes investeringsområde fra alene at investere i udstedelser denomineret i lokal valuta til også at kunne investere i emerging markets udstedelser denomineret i hård valuta.
I forbindelse med ændringer af navne og investeringsstrategi er emissionstillægget for de 2 afdelinger nedsat fra 1,85% til 1,80%, ligesom indløsningsfradragene er nedsat fra o,40 til 0,35, jf. vedhæftede meddelelse.
Herudover er foretaget ajourføring af emissionstillæg i afdeling Virksomhedsobligation, hvorefter emissionstillægget udgør 1,10%.
Ajourført prospekt for samtlige foreningens afdelinger vedhæftes denne mail, idet det bemærkes, at udover ovenstående er der alene foretaget almindelig årlig ajourføring af prospektet.
Eventuel henvendelse vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Tage Fabrin-Brasted, tlf. 44 55 92 00.
Med venlig hilsen
Investeringsforeningen
Multi Manager Invest