STYLEPIT A/S - Fortegningsemissionen fuldtegnet

Selskabsmeddelelse nr. 21 / 2015


Tegningsperioden for de udbudte aktier er afsluttet. Stylepit A/S konstaterer, at der er udnyttet fortegningsretter og afgivet bindende ordrer på resterende aktier for mere end kr. 48.444.720, således at emissionen fuldtegnes. Der er ved udløbet af tegningsperioden udnyttet fortegningsretter for kr. 48.404.249,90, svarende til 484.042.499 aktier. De resterende 404.701 aktier er tegnet af Sparekassen Kronjylland efter tildeling.

Den formelle gennemførelse af udbuddet vil ske, når de udbudte aktier er registreret hos Erhvervsstyrelsen.

De udbudte aktier vil hurtigst muligt herefter blive optaget til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen i ISIN-koden for Stylepit A/S’s eksisterende aktier, DK0060046522, forventeligt den 1. september 2015.

N.E. Nielsen, bestyrelsesformand i Stylepit A/S, udtaler:

Det er glædeligt, at selskabet har fået fuldtegnet sin kapitaludvidelse, og den store interesse for tegningen har vist, at der er bred opbakning til selskabet og dets forretningsmæssige muligheder”.

Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til bestyrelsesformand N.E. Nielsen på mobil nr. +45 42 43 33 43 eller til direktør Marc Jeilman på mobil nr. +45 20 35 25 80.

Med venlig hilsen

STYLEPIT A/S


Attachments

Meddelelse nr  21_2015_STYLEPIT.pdf