Børsmeddelelse nr. 150, Referat fra ekstraordinær generalforsamling


Nasdaq OMX Copenhagen A/S

 

                                                  Charlottenlund, den 5. oktober 2015

Meddelelse nr. 150

 

Referat fra ekstraordinær generalforsamling

Mandag den 5. oktober 2015 kl. 10.00 var der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i German High Street Properties A/S på selskabets kontoradresse Mosehøjvej 17,  2920 Charlottenlund med følgende dagsorden:

Dagsorden

  1. Forslag om ændring af vedtægterne

 

Bestyrelsen indstiller, at vedtægterne ændres, jf. nedenfor.

 

 

       § 2.1  Selskabets formål er at drive ejendomsinvesteringsvirksomhed i Tyskland ved, besiddelse, udvikling og udlejning af fast ejendom enten direkte eller indirekte gennem datterselskaber.

                

                 Ændres til:

 

                 Selskabets formål er at drive ejendomsinvesteringsvirksomhed i Tyskland, Danmark, Sverige, Norge, Finland, Schweiz og England ved besiddelse, udvikling og udlejning af fast ejendom enten direkte eller indirekte gennem datterselskaber.

 

§ 7.2   Over det på generalforsamlingen passerede føres en protokol, der skal underskrives af dirigenten. Generalforsamlingsprotokollatet eller en bekræftet udskrift af denne skal senest 2 uger efter generalforsamlingens afholdelse være tilgængelige for aktionærerne. Senest samtidig hermed skal en bekræftet udskrift indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

                 Ændres til:

 

                 Over det på generalforsamlingen passerede føres en protokol, der skal underskrives af dirigenten. Generalforsamlingsprotokollatet eller en bekræftet udskrift af denne skal senest 2 uger efter generalforsamlingens afholdelse være tilgængelige for aktionærerne.

 

 

 

 

 

  1. Ændring i bestyrelsen og direktion.

 

Hans Thygesen ønsker at træde tilbage som direktør for selskabet, men vil gerne fortsætte som del af selskabets bestyrelse.

 

                            Bestyrelsen indstiller derfor, at Hans Thygesen indvælges i bestyrelsen. Samtidig indstiller                             bestyrelsen at Michael Hansen fratræder bestyrelsen og i stedet for indtræder som direktør

 

  1. Eventuelt

 

 

Bestyrelsesformand Michael Hansen bød velkommen og oplyste, at bestyrelsen havde udpeget ham til dirigent.

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovlig indvarslet og beslutningsdygtig i henhold til vedtægterne og dagsordenen.

 

  1. Det blev med kvalificeret flertal besluttet at ændre vedtægternes § 2.1 til

                 Selskabets formål er at drive ejendomsinvesteringsvirksomhed i Tyskland, Danmark, Sverige, Norge, Finland, Schweiz og England ved besiddelse, udvikling og udlejning af fast ejendom enten direkte eller indirekte gennem datterselskaber.

 

og at ændre vedtægternes §7.2 til

 

                 Over det på generalforsamlingen passerede føres en protokol, der skal underskrives af dirigenten. Generalforsamlingsprotokollatet eller en bekræftet udskrift af denne skal senest 2 uger efter generalforsamlingens afholdelse være tilgængelige for aktionærerne.

 

Af de fremmødte aktionærer og afkrydsningsfuldmagter undlod 200 stemmer at afgive stemme. Ingen stemte imod. Øvrige fremmødte og afkrydsningsfuldmagter stemte for. Forslaget om ændring af vedtægterne er således vedtaget med det fornødne kvalificerede flertal både f.s.v.a. stemmer og kapital.

  1. Det blev med nødvendigt flertal besluttet at ændre bestyrelsen således:                                                 Michael Hansen fratræder bestyrelsen                                                                                       Hans Thygesen blev valgt ind i bestyrelsen                                                                                                                    

Af de fremmødte aktionærer og afkrydsningsfuldmagter undlod 200 stemmer at afgive stemme. Der var ingen der stemte i mod. Øvrige fremmødte og afkrydsningsfuldmagter stemte for. Forslaget om ændring af bestyrelsen er således vedtaget med det fornødne flertal.

 

                                                                                                            

  1. Eventuelt.

Der var ingen punkter eller emner der ønskedes drøftet under eventuelt.

Dirigenten hævede herefter generalforsamlingen og takkede for og orden.

Dirigent

Michael Hansen

05.10.2015

 

 

 


Attachments

150 - Referat ExGF 05.10.2015.pdf