Kvartalsrapport for 3. kvartal 2015


Periodens resultat er et overskud på 9,7 mio.kr. mod 8,7 mio.kr. i samme periode året før og forrenter egenkapitalen med 6,3 % p.a. Basisindtjeningen forbedres med 7,5 mio.kr. (28 %) til 34,9 mio.kr., som følge af øgede gebyrer og provisionsindtægter. I 2014 indgik en engangsindtægt på 4,6 mio.kr., idet Banken tilbageførte en opskrivning af hybrid kapital. 

Negative kursreguleringer medfører en udgift på 1,3 mio.kr. mod en indtægt på 7,6 mio.kr. i samme periode året før. Tab og nedskrivninger reduceres til 23,8 mio.kr. mod 30,9 mio.kr. i samme periode året før.

Forventningen til årets basisindtjening blev med halvårsrapporten 2015 opjusteret med 6-7 mio.kr. til niveauet 40 mio.kr. og fastholdes uændret.

Ved udgangen af tredje kvartal 2015 udgør solvensoverdækningen 5,6 procentpoint og er i overensstemmelse med bestyrelsens målsætning om en solvensoverdækning på minimum 5,0 procentpoint. 

Bestyrelsen udtrykker tilfredshed med resultatet og den forbedrede basisindtjening.


Attachments

Kvartalsrapport 201509.pdf