Ordinær indfrielse af Olieaktier 2015 (DK0030306956)


København, 2015-11-23 11:32 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Som arrangør skal Nordea Bank Danmark A/S på vegne af Nordea Bank Finland Plc som Udsteder meddele, at ordinær indfrielse af Olieaktier 2015 (DK0030306956) sker den 24. november 2015.

Beregningsagenten har opgjort Indfrielseskursen til kurs 100,00.

Barriereniveauet for obligationen er den 30. november 2012 blevet fastsat til 181,00 pct.

Tilbagebetalingsbeløb er Kapitalbeløb plus Tillægsbeløb

Tillægsbeløb beregnes på følgende måde:

Hvis Lukkekursen for et af Referenceaktiverne er over Barriereniveauet (over 181,00 pct. af Startkursen for et af Referenceaktiverne) på en Børsdag i perioden fra og med Startdagen til og med Lukkedagen (en ”Observationsdag”) som observeret af den Udstedende Bank, er det Tillægsbeløb, som modtages på Tilbagebetalingsdagen: nul.

Hvis ingen af Referenceaktivernes Lukkekurs er over Barriereniveauet på en Observationsdag som observeret af den Udstedende Bank, beregnes det Tillægsbeløb, som modtages på Tilbagebetalingsdagen som: Kapitalbeløb x Kurveudvikling x Værdiudvikling Valuta

Hvor Kurveudvikling udgør det højeste beløb af:

(i) nul (0) og

(ii) summen af hvert Referenceaktivs Kurvedeltagelse multipliceret med Referenceaktivets Værdiudvikling.

og hvor Værdiudviklingen for hvert Referenceaktiv afhænger af den relative ændring mellem Startkursen og Slutkursen og beregnes som: (Slutkurs – Startkurs) / Startkurs)); og

hvor Værdiudvikling Valuta for Reference Aktiv Valuta afhænger af den relative ændring mellem Startvalutakurs og Slutvalutakurs og beregnes som: (Startvalutakurs / Slutvalutakurs) 

 

Referenceaktiv Bloomberg-kode Starkursen Højeste Lukkekurs i perioden Lukkekursen for Referenceaktivet over Barriereniveauet
Apache Corp APA UN Equity 77,73 103,48       NEJ
ConocoPhillips COP UN Equity 57,18 86,76       NEJ
Exxon Mobil Corp XOM UN Equity 87,73 104,38       NEJ
Hess Corp HES UN Equity 49,47 101,10       JA
Occidental Petroleum Corp OXY UN Equity 71,48* 100,94       NEJ

* En Særlig Hændelse, fission, er indtruffet i forhold til Referenceaktivet i obligationens løbetid. På baggrund af dette har den Udstedende Bank i henhold til de Særlige Betingelser for obligationerne anset det nødvendigt, at foretage en tilpasning af Startkursen med henblik på, at opnå en aflæsning af Startkursen, der afspejler de nuværende forhold.

 

Da en af Referenceaktiverne, Hess Corp, er over Barriereniveauet på en Børsdag i perioden fra og med Startdagen til og med Lukkedagen er Tillægsbeløbet per MTN er fastsat til 0 (nul) og Tilbagebetalingsbeløbet dermed EUR 1.000 per MTN, hvilket modsvarer en indfrielseskurs på 100,00.

Tilbagebetaling sker gennem obligationsejernes kontoførende institut via VP SECURITIES A/S med valør den 24. november 2014.

Der henvises i øvrigt til informationsmaterialet, der blev offentliggjort den 9. november 2012.

Spørgsmål om obligationslånet kan rettes til Peter Kijne, Nordea Markets, telefon 33 33 53 39.

 

 

 


Attachments

Pressemeddelelse NBF Olieaktier 2015_Indfrielse.pdf