STYLEPIT A/S - Meddelelse i henhold til værdipapirhandelsloven § 29

Selskabsmeddelelse nr. 45 / 2015


I henhold til værdipapirhandelslovens §29 skal Stylepit A/S hermed offentliggøre, at selskabet har modtaget meddelelse fra selskaberne Aktieselskabet af 14.10.2012, Fredskovvej 5, 7330 Brande (”Tilbudsgiver”), Las Atalayas ApS, Slagelsevej 25, 4450 Jyderup (ejet af medstifter Christian Bjerre Kusk),  NK Invest ApS, Damstien 38, 2720 Vanløse (ejet af medstifter Nicolai Kærgaard) og Selskabet af 25. marts 2015 DK ApS, Damstien 38, 2720 Vanløse (ejet af NK Invest ApS) at de i forbindelse med gennemførsel af det frivillige betingede købstilbud har ændret ejerandele i selskabet.

Efter gennemførelse af købstilbuddet besidder Las Atalayas ApS, NK Invest ApS og Selskabet af 25. marts 2015 DK ApS ingen aktier i Stylepit A/S.

Aktieselskabet af 14.10.2012  har med gennemførelsen af det frivillige betingede købstilbud forøget sin ejerandel i Stylepit A/S fra 24,24% til 83,44 % ved erhvervelsen af 465.966.173 stk. aktier i Stylepit A/S.

Aktieselskabet af 14.10.2012 er et helejet datterselskab af Bestseller United A/S, der er et delejet datterselskab af Aktieselskabet af 1.8.2004, der er et helejet datterselskab af Aktieselskabet af 1.8.2007, som er kontrolleret ejet af Anders Holch Povlsen.

Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til bestyrelsesformand N.E. Nielsen på mobil nr. +45 42 43 33 43 eller til direktør Marc Jeilman på mobil nr. +45 20 35 25 80.

Med venlig hilsen

STYLEPIT A/S


Attachments

Meddelelse nr  45_2015_STYLEPIT.pdf