2016 nr. 03 - Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Sanistål A/S


 

Til aktionærerne i Sanistål A/S

Ordinær generalforsamling i Sanistål A/S
onsdag, den 20. april 2016 kl. 14.00
på Comwell Hvide Hus Aalborg, ”Kilden”, Vesterbro 2, 9000 Aalborg

Dagsorden:

1.          Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed.

2.        Fremlæggelse af årsrapporten til godkendelse samt beslutning om decharge for bestyrelse og direktion.
Bestyrelsen foreslår, at den reviderede årsrapport for 2015 godkendes, samt at der meddeles decharge til bestyrelse og direktion.

3.        Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.
Bestyrelsen henviser til årsrapporten for 2015 side 26 med det deri indeholdte forslag til anvendelse af årets resultat, således at der ikke udbetales udbytte for året 2015.    

4.        Forslag fra bestyrelsen, der kan vedtages med simpelt stemmeflertal:

4.1. Det foreslås, at bestyrelsen bemyndiges til at lade selskabet erhverve egne aktier med samlet nom. værdi på op til 10% af aktiekapitalen i overensstemmelse med den gældende lovgivning herom. Købsprisen må ikke afvige med mere end 10% fra børskursen på erhvervelses-tidspunktet. Bemyndigelsen skal gælde indtil selskabets næste ordinære generalforsamling.

4.2. Bestyrelsesmedlemmernes faste årlige vederlag foreslås uændret for 2016 at udgøre kr. 200.000 pr. medlem, kr. 600.000 til formanden og kr. 400.000 til næstformanden.   

5.        Valg af medlemmer til bestyrelsen.
I henhold til vedtægternes pkt. 22.1 er den generalforsamlingsvalgte del af bestyrelsen på valg hvert år. Den generalforsamlingsvalgte del af bestyrelsen bestående af  Ole Steen Andersen, Jens Jørgen Madsen, Peter Vagn-Jensen, William E. Hoover, Jr., Søren Østergaard Sørensen og Sven Ruder er derfor på valg og foreslås alle genvalgt.

For oplysning om de enkelte bestyrelsesmedlemmers ledelseshverv henvises til årsrapporten for 2015.  

6.        Valg af revisorer.
Bestyrelsen foreslår genvalg af Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab.

7.        Eventuelt.


Vedtagelseskrav
Vedtagelse af dagsordenens punkter 2, 3, 4, 5 og 6 kræver simpelt flertal.

Aktiekapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret
Selskabets aktiekapital på nominelt DKK 11.923.784,00 er fordelt på aktier a DKK 1,00 eller multipla heraf. Hver aktie på nom. DKK 1,00 giver 1 stemme. Selskabets aktionærer kan udøve deres finansielle rettigheder gennem egen depotbank.

Registreringsdato
Aktionærer, der besidder aktier i selskabet på registreringsdatoen onsdag, den 13. april 2016, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen.
Deltagelse er endvidere betinget af, at aktionæren rettidigt har løst adgangskort som beskrevet nedenfor.

Bestilling af adgangskort
Aktionærer, der ønsker at deltage på den ordinære generalforsamling, skal anmode om adgangskort senest fredag, den 15. april 2016 kl. 23.59. Aktionærer kan tillige møde ved fuldmægtig. Adgangskort kan bestilles:

  • elektronisk via Saniståls InvestorPortal på www.sanistaal.com/da/investor/gf.
  • skriftligt ved at returnere tilmeldingsblanket i udfyldt og underskrevet stand til VP Investor Services A/S. Tilmeldingsblanketten kan downloades fra www.sanistaal.com/da/investor/gf og skal være VP Investor Services A/S i hænde inden fristens udløb.

Fuldmagt
Aktionærer kan senest fredag, den 15. april 2016 kl. 23.59 afgive fuldmagt på følgende måder:

  • elektronisk via Saniståls InvestorPortal på www.sanistaal.com/da/investor/gf.
  • skriftligt ved at returnere fuldmagtsblanket i udfyldt og underskrevet stand til VP Investor Services A/S. Fuldmagtsblanketten kan downloades fra www.sanistaal.com/da/investor/gf og skal være VP Investor Services A/S i hænde inden fristens udløb.

Brevstemme
Aktionærer kan senest tirsdag, den 19. april 2016 kl. 23.59 afgive stemme på følgende måder:

  • elektronisk via Saniståls InvestorPortal på www.sanistaal.com/da/investor/gf.
  • skriftligt ved at returnere brevstemmeblanket i udfyldt og underskrevet stand til VP Investor Services A/S. Brevstemmeblanketten kan downloades fra www.sanistaal.com/da/investor/gf og skal være VP Investor Services A/S i hænde inden fristens udløb.

VP Investor Services A/S
Weidekampsgade 14, P.O. Box 4040, 2300 København S. Email: vpinvestor@vp.dk

Spørgsmål fra aktionærerne
Aktionærer vil have mulighed for at stille spørgsmål til dagsordenen inden generalforsamlingen, såfremt disse spørgsmål er selskabet i hænde senest tirsdag, den 19. april 2016 kl. 23.59. Der vil også kunne stilles spørgsmål på selve generalforsamlingen.

Yderligere oplysninger om generalforsamlingen
www.sanistaal.com/da/investor/gf findes yderligere oplysninger om generalforsamlingen, herunder det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelse, årsrapport for 2015, indkaldelse samt tilmeldings-, fuldmagts- og brevstemmeblanket.

Såfremt der måtte være spørgsmål til indkaldelsen eller generalforsamlingen i øvrigt, kan Sanistål kontaktes på telefon nr. 9630 6162 mandag-torsdag fra kl. 8.00–16.00 og fredag kl. 08.00-14.00.

  

Med venlig hilsen
Sanistål A/S

 

På bestyrelsens vegne
Ole Steen Andersen
bestyrelsesformand


Attachments

2016 nr. 03 - Indkaldelse til generalforsamling.pdf