Indkaldelse til ordinær generalforsamling.


Nasdaq Copenhagen                                                                                                                                  

Silkeborg, den 29. marts 2016
Fondsbørsmeddelelse nr. 2 / 2016

 

Vedr.:           Indkaldelse til ordinær generalforsamling.

Selskabets kapitalejere indbydes hermed til ordinær generalforsamling i Silkeborg IF Invest A/S

onsdag, den 27. april 2016 kl. 17.00 i
JYSK MUSIKTEATER, Papirfabrikken 80, 8600 Silkeborg

Dagsordenen er følgende:

1.  Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
2.  Fremlæggelse af årsrapport med årsberetning og revisionspåtegning.
3.  Godkendelse af årsrapporten, herunder beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport samt decharge for direktion og bestyrelse.
4.  Behandling af forslag fra kapitalejere eller bestyrelse.
5.  Valg af bestyrelse.
6.  Valg af 1 revisor, som skal være statsautoriseret.
7.  Eventuelt

 

Ad 5.            
Alle bestyrelsesmedlemmer er på valg.
Bestyrelsen foreslår følgende valg:

- genvalg af Henrik Hedegaard Lyhne
-
genvalg af Jesper Svenningsen
-
genvalg af Poul Konrad Beck
-
genvalg af Liselotte Nis-Hanssen
-
nyvalg af Søren Lysholt Hansen

Silkeborg Idrætsforeningen af 1917 har oplyst, at Erik Isager er udpeget til bestyrelsen jf. vedtægternes §12.
 

Ad 6.
Bestyrelsen indstiller til genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

 

De i selskabslovens § 99 indeholdte oplysninger vil være tilgængelige for kapitalejerne på hjemmesiden www.silkeborgif.com senest 3 uger før generalforsamlingens afholdelse samt på selskabets kontor, Papirfabrikken 34, 8600 Silkeborg.

I medfør af selskabslovens § 97, stk. 1 oplyses det herved, at Silkeborg IF Invest A/S’s selskabskapital udgør 9.901.598 stk. kapitalandele svarende til en nominel værdi på 99.015.980 kr. i udestående kapitalandele. Hver kapitalandel giver ret til én stemme.

En kapitalejers ret til at deltage i en generalforsamling og til at afgive stemme fastsættes i forhold til de kapitalandele, kapitalejeren besidder på registreringsdatoen. Registreringsdatoen ligger en uge før generalforsamlingen. De kapitalandele, den enkelte kapitalejer besidder på registreringsdatoen opgøres på baggrund af notering af kapitalejerens kapitalejerforhold i ejerbogen samt meddelelser om ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen, men som endnu ikke er indført i ejerbogen.

For kapitalandele, der er erhvervet ved overdragelse, er stemmeretten på generalforsamlingen yderligere betinget af, at vedkommende kapitalejer før generalforsamlingen enten har fået sin kapitalandel noteret på navn i selskabets ejerbog eller har anmeldt og dokumenteret erhvervelsen overfor selskabet.

Med venlig hilsen
Silkeborg IF Invest A/S


Attachments

2. Indkaldelse til ordinær generalforsamling (20160329).pdf