Prime Office A/S - referat fra ordinær generalforsamling


Århus, den 20. april 2016

Referat fra generalforsamling

Fondsbørsmeddelelse nr. 104/2016

  

Referat fra Prime Office A/S’ ordinære generalforsamling 2016

Generalforsamling i Prime Office A/S afholdtes onsdag den 20. april 2016 på Sankt Knuds Torv 3, 1. sal i Aarhus, i henhold til nedenstående dagsorden.

Bestyrelsen har udpeget advokat Martin Christian Kruhl til dirigent.

 

Dagsorden

1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.

Bestyrelsesformanden afgav beretning om selskabets virksomhed det forløbne år.

2. Fremlæggelse af årsrapport for 2015 med revisionspåtegning til godkendelse, herunder beslutning om decharge for bestyrelse og direktion samt godkendelse af vederlag til bestyrelsen.

Den reviderede årsrapport blev fremlagt og godkendt og generalforsamlingen meddelte bestyrelsen decharge. 

Forslaget til ekstraordinær og ordinær bestyrelseshonorar blev vedtaget.

3. Vedtagelse af fordeling af overskud eller underskud efter forslag fra bestyrelsen.

Forslag til resultatdisponering godkendt og der udbetales et udbytte pr. aktie på DKK 1,50.

4. Valg af medlemmer til bestyrelsen.

De nominerede kandidater til bestyrelsen, Flemming Lindeløv, Jens Erik Jepsen Christensen og Torben Hjort Friderichsen blev genvalgt.

5. Valg af revisor.

Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som selskabets revisor.

6. Forslag fra bestyrelsen eller eventuelle forslag fra aktionærerne.

Der var ingen modtagne forsalg fra aktionærerne.

6.1. Forslag om godkendelse af lønpolitik

Generalforsamlingen godkendte selskabets lønpolitik.

6.2. Forslag om bemyndigelse til erhvervelse af egne aktier

Det af bestyrelsen fremsatte forslag vedrørende bestyrelsens bemyndigelse til fortsat at lade selskabet købe egne aktier godkendt. 

6.3. Forslag om bemyndigelse til kapitalforhøjelse

Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til at kunne forhøje selskabets aktiekapital med indtil nominelt 15.000.000. Bestyrelsens forslag til vedtægtsændring blev godkendt.

6.4. Forslag om overgang fra ihændehaveraktier til navneaktier

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændring blev godkendt.

6.5. Forslag af ordensmæssig karakter (navneændringer)

Bestyrelsens forslag af ordensmæssig karakter blev godkendt.

7. Eventuelt.

Ingen punkter blev behandlet under eventuelt.

 

Umiddelbart efter afholdelse af den ordinære generalforsamling konstituerede bestyrelsen sig ved valg af formand og en næstformand. Direktør Flemming Lindeløv fortsætter som bestyrelsesformand mens Jens Erik Christensen blev valgt til næstformand.

 

Generalforsamlingen hævedes.

  

Med venlig hilsen

Mogens Vinther Møller, adm. direktør

 

 


 

 

 


Attachments

Referat_generalforsamling_20.04.2016.pdf