Forløb af ordinær generalforsamling den 20. april 2016 i Investeringsforeningen Danske Invest Select


20. april 2016

   

Forløb af ordinær generalforsamling den 20. april 2016 i Investeringsforeningen Danske Invest Select

Beretningen og årsrapporten for 2015 for ovennævnte forening blev godkendt på dagens ordinære generalforsamling. Samtidig blev de foreslåede udbytter for 2015 vedtaget. De samlede udbytter for foreningen blev 6,0 mia. kroner.

Til foreningens bestyrelse blev direktør Lars Fournais, advokat Bo Holse, direktør Birgitte Brinch Madsen, direktør Walther V. Paulsen, direktør Agnete Raaschou-Nielsen og direktør Jens Peter Toft genvalgt.

Advokat Jørn Ankær Thomsen fratrådte som følge af vedtægternes bestemmelse om alder.

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Agnete Raaschou-Nielsen som formand og Bo Holse som næstformand.

Herudover genvalgtes Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab som revisor for foreningen.

Bestyrelsen havde fremsat forslag om forskellige tilpasninger af vedtægterne.

Generalforsamlingen tilsluttede sig samtlige fremsatte forslag.

Gennemførelse af vedtægtsændringerne afventer Finanstilsynets godkendelse, som ventes i løbet af sommeren.

   

Med venlig hilsen

 

DANSKE INVEST

MANAGEMENT A/S

 

  Morten Rasten

adm. direktør


Attachments

DIS - Forløb - Generalforsamling 2016-04-20.pdf