FastPassCorp med god ordreindgang i første kvartal


FastPassCorp har i løbet af 1. kvartal vundet en del nye kunder. Fra mange kunder er der imidlertid krav om hemmeligholdelse af deres identitet, da FastPass anses for at være en del af den samlede IT-sikkerhed. Vi ønsker imidlertid at informere vore aktionærer og andre interessenter om den generelt positive udvikling i FastPassCorp’s markedsposition.

I løbet af kvartalet har FastPassCorp enten selv eller via vort partnernetværk vundet 12 nye kunder, som samlet set dækker mere end 50.000 brugere. Det er væsentlig fremgang i forhold til første kvartal 2015 (6 nye kunder og cirka 12.000 brugere).

Ordrerne kommer fra UK, Sydafrika, USA og de nordiske lande. Flere af ordrerne er opnået i samarbejde med store outsourcing firmaer (MSP’er).

En større del af FastPassCorp licensomsætning foregår i dag på forskellige abonnementsordninger i modsætning til tidligere, hvor licensen blev solgt og betalt ved kontraktindgåelse. Dette indebærer en forskydning i omsætning, indtjening og likviditet, i og med at licensbetalingen ved en abonnementsordning strækker sig over flere år, med det resultat, at FastPassCorp opnår en løbende fast omsætning/indtjening år efter år. 

 

 Ordreindgangen i første kvartal understøtter den udmeldte forventning til resultat for 2016. 


Attachments

Pressemeddelelse april 2016 ordre status_v1 3.pdf