Selskabsmeddelelse


Skive, Danmark, 2016-05-04 14:37 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

Dansk Industri Invest A/S (tidligere Dantherm A/S) har bemærket en betydelig stigning i selskabets aktiekurs de seneste dage set i forhold til udviklingen på det samlede aktiemarked. I denne periode har selskabet ikke offentliggjort nogen selskabsmeddelelser.

Selskabet har derfor besluttet at understrege, at driftsaktiviteterne i selskabet er under afvikling. Det forventes, at nettoprovenuet fra en sådan afvikling vil ligge væsentligt under selskabets samlede rentebærende gæld, samtidig med at selskabets egen­kapital er negativ. Såfremt det ikke viser sig muligt at gennemføre en solvent afvikling, vil selskabet ultimativt gå konkurs.

Vedrørende den endelige, efterfølgende afvikling af selskabet og de økonomisker konsekvenser heraf, henvises til selskabsmeddelelse nr. 5 af 29. marts 2016.

Bestyrelsen vil offentliggøre en selskabsmeddelelse, hvis og når det anses for nødvendigt eller passende.

 

Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan ske til bestyrelsesformand Jørgen Møller-Rasmussen på telefon 23 20 50 50.


Attachments

8_Stigning_aktiekurs_20160504.pdf