CORRECTION: Nordea Bank Finland Plc Kredit Alternativ 2018 – Kreditbegivenhed

DK0030305123


København, 2016-05-10 13:52 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

Nordea Bank Finland Plc udstedte 3. oktober 2012 kreditobligationen, Kredit Alternativ 2018, i euro med fondskoden DK0030305123 (”Obligationerne”).   

ISDAs (International Swaps and Derivatives Association) Determination Committee har den 22. april 2016 fastslået, at der er indtruffet en kreditbegivenhed (i form af rekonstruktion, ”Restructuring”) i Norske Skogsindustrier ASA, som indgår som referenceaktiv (”Reference Asset”) i Obligationerne. 

På baggrund af ovenstående, har Nordea Bank Finland Plc besluttet, at der i forbindelse med rekonstruktionen af Norske Skogsindustrier A/S er sket en kreditbegivenhed under vilkårene for Obligationerne. 

Som følge af, at dette er den anden kreditbegivenhed, der er indtruffet for Obligationerne – og med forbehold for yderligere kreditbegivenheder - reduceres Obligationernes Indfrielseskurs som følge af ovenævnte kreditbegivenhed til 160,32 (afrundet). 

Af de særlige betingelser for Obligationerne af 19. september 2012 (”Særlige Betingelser”) fremgår det nærmere, hvorledes Nordea Bank Danmark A/S (”Nordea”) beregner indfrielseskursen. 

Spørgsmål om obligationslånet kan rettes til Peter Kijne, Nordea Markets, telefon 33 33 53 39.


Attachments

Pressemeddelelse NBF Kredit Alternativ 2018 (DK0030305123)- kreditbegivenhed (Norske Skogsindustrier ASA).pdf