Nordea Bank Finland Plc Kredit Alternativ II 2018

Kreditbegivenhed


København, 2016-07-15 16:38 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Nordea Bank Finland Plc udstedte den 24. maj 2013 kreditobligationen, Kredit Alternativ II 2018, i euro med fondskoden DK0030321088 (”Obligationerne”). 

ISDAs (International Swaps and Derivatives Association) Determination Committee har den 20. juni 2016 fastslået, at der er indtruffet en kreditbegivenhed (i form af konkurs, ”Bankruptcy”) i Portugal Telecom International Finance B.V., som indgår som referenceaktiv (”Reference Entity”) i Obligationerne.

På baggrund af ovenstående har Nordea Bank Finland Plc besluttet, at der i forbindelse med konkursen af Portugal Telecom International Finance B.V. er sket en kreditbegivenhed under vilkårene for Obligationerne.

Som følge af, at dette er den tredje kreditbegivenhed, der er indtruffet for Obligationerne – og med forbehold for yderligere kreditbegivenheder – reduceres Obligationernes Indfrielseskurs som følge af ovenævnte kreditbegivenhed til 134,19 (afrundet).

Af de særlige betingelser for Obligationerne af 8. maj 2013 (”Særlige Betingelser”) fremgår det nærmere, hvorledes Nordea Bank Danmark A/S (”Nordea”) beregner indfrielseskursen.

Spørgsmål om obligationslånet kan rettes til Peter Kijne, Nordea Markets, telefon 33 33 53 39.


Attachments

Pressemeddelelse NBF Kredit Alternativ II 2018 DK0030321088  - Kreditbegivenhed Portugal Telecom.pdf