Ekstraordinær generalforsamling i BoConcept Holding A/S den 4. august 2016


Der er dags dato afholdt ekstraordinær generalforsamling i BoConcept Holding A/S. For den ekstraordinære generalforsamling var fastsat følgende dagsorden:

 

1.     Valg af dirigent

2.     Valg af bestyrelse

3.     Evt.

Forløbet af generalforsamlingen blev som følger:

 

Ad pkt. 1: Valg af dirigent

Som dirigent valgtes enstemmigt advokat Hans-Christian Ohrt. Dirigenten konstaterede, at den ekstraordinære generalforsamling var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig.

 

Ad pkt. 2: Valg af bestyrelse

De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer Peter Thorsen, Viggo Mølholm, Henrik Burkal og Preben Bager udtrådte af bestyrelsen afledt af salget til Layout Bidco A/S.

Som nye bestyrelsesmedlemmer blev valgt:

Boris Kawohl, direktør 3i

Robert van Goethem, partner 3i

Anders Christer Moberg, international forretningsmand og retailer

 

Ad pkt. 3: Evt.

Der var intet til dette punkt.

Efter den ekstraordinære generalforsamling blev der afholdt konstituerende bestyrelsesmøde hvor Boris Kawohl blev valgt som formand, og Anders Christer Moberg blev valgt som næstformand for bestyrelsen.

 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til direktionen, telefon 70 13 13 66.

 

Herning, 4. august 2016

 

BoConcept Holding A/S


Attachments

Ekstraordinær generalforsamling 2016 ref_dk.pdf