KommuneKredit delårsrapport for 2016


KommuneKredits resultat før værdireguleringer ligger i første halvår 2016 på niveau med samme periode sidste år men højere end forventningen i årsrapporten for 2015. Værdireguleringerne er samtidig relativt begrænsede, hvilket er tilfredsstillende i lyset af et turbulent halvår på de finansielle markeder.

Foreningen skal ikke give overskud, udover hvad der er nødvendigt for at fastholde et passende kapitalgrundlag. Sigtepunktet er en egenkapitalgrad på mindst 3 %. KommuneKredits gode fundingmuligheder kan dermed kanaliseres videre til kunderne gennem videreudlån med en beskeden margin.

KommuneKredit har i første halvår af 2016 øget frekvensen af pristilpasninger over for kunderne, således at der løbende er endnu større overensstemmelse mellem foreningens fundingvilkår og de vilkår, kunderne kan låne til i KommuneKredit. Udlånsmarginalerne tilstræbes at være konstante. Det begrænser samtidig afsmitningen fra udsvingene på de finansielle markeder på KommuneKredits værdireguleringer og dermed på resultatet.

Det samlede udlån voksede nominelt med 4,7 mia. kr. i første halvår. Udlånet til dagsværdi er ultimo juni fordelt på 81 mia. kr. til kommuner, 18 mia. kr. til regioner, 54 mia. kr. til forsyningsselskaber og 8 mia. kr. til øvrige selskaber.

Nyudlånet i perioden har blandt andet været til vand- og spildevandsanlæg samt til produktion og transmission af varme.

Leasingudlånet er i første halvår vokset med 0,4 mia. kr. til 5,2 mia. kr.

KommuneKredit har en strategi om at have veldiversificeret funding, og i maj måned udvidedes det brede udvalg af fundingkilder med et australsk obligationsudstedelsesprogram på 5 mia. AUD svarende til 25 mia. kr. Der er indtil videre udstedt 130 mio. AUD under programmet.

Der er fokus på at fastholde KommuneKredits stærke likviditetssituation, så den kommunale og regionale sektor fortsat kan finansieres uanset markedsforholdene.

Udseendet af delårsrapporten er nyt, blandt andet er rapporten lagt ned for at øge læsevenligheden på digitale medier. Men KommuneKredit er den samme – sikker og stabil.

Kontaktperson

Administrerende direktør Jens Lundager

 

Hovedtal for KommuneKredit

 

Beløb i mio. kr. 2016* 2015 2014 2013 2012
Netto nyudlån 7.000 6.648 6.430 9.291 6.754
Nettorenteindtægter 696 674 450 503 603
Administrationsomkostninger 104 96 95 96 100
Aktiver 226.674 213.199 201.413 184.239 181.885
Egenkapital 6.877 6.347 6.244 5.995 5.716
           
* Forventning          

 


Attachments

KK DK Delårsrapport 2016.pdf KK DK Halvår 2016.pdf