Selskabsmeddelelse


Meddelelse om indløsning af minoritetsaktionærer i Mols-Linien A/S i medfør af selskabslovens §§ 70 og 72 og fastholdelse af resultatforventning for 2016

 

Hermed offentliggøres meddelelse om indløsning af minoritetsaktionærer i Mols-Linien A/S i medfør af selskabslovens §§ 70 og 72 fra Holding af 5. september 2016 A/S, hvilken meddelelse tillige indeholder den i henhold til selskabslovens § 70, stk. 2, foreskrevne udtalelse fra bestyrelsen i Mols-Linien A/S.

Ved selskabsmeddelelse nr. 307 af 13. juni 2016 offentliggjorde Mols-Linien A/S forventninger til resultatet for 2016 i intervallet 110 mio. kr. – 130 mio. kr. efter skat, og i forbindelse med offentliggørelse af delårsrapporten for 1. halvår 2016 blev nævnte forventning om et positivt resultat efter skat for 2016 i intervallet 110 mio. kr. – 130 mio. kr. fastholdt, jf. selskabsmeddelelse nr. 316 af 25. august 2016.

Mols-Linien A/S kan i forbindelse med offentliggørelse af meddelelse om tvangsindløsning af minoritetsaktionærer i Mols-Linien A/S i medfør af selskabslovens §§ 70 og 72 oplyse, at forventningen til resultatet efter skat for 2016 i intervallet 110 mio. kr. – 130 mio. kr. fastholdes.

 

Henvendelser vedrørende meddelelse om indløsning af minoritetsaktionærer i Mols-Linien A/S kan rettes til Jan Johan Kühl, tlf. +45 23 25 32 66 eller Henrik Lind, tlf. +45 28 30 80 04.

   

Øvrige henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse kan rettes til:

Bestyrelsesformand Frantz Palludan, tlf.: 33 11 45 45 eller

adm. direktør Carsten Jensen, tlf.: 89 52 52 01.

 

Med venlig hilsen

Mols-Linien A/S

  

Frantz Palludan                                      Carsten Jensen

Bestyrelsesformand                              Adm. direktør


Attachments

Tvangsindløsningsmeddelelse 21.09.2016.pdf Fond 319.pdf