Prime Office A/S - Delårsrpport for 3. kvartal 2016


Selskabsmeddelelse fra Prime Office A/S

 

Nasdaq Copenhagen A/S                                                                       Århus, den 15. november 2016

Nikolaj Plads 6

DK-1007 København K

 

Fondsbørsmeddelelse nr. 109/2016

 

I perioden fra 1. januar til 30. september 2016 fortsætter Prime Office A/S den positive udvikling og de økonomiske effekter fra købet af 59% af ejendomsselskabet, K/S Danske Immobilien, fremgår tydeligt.

Koncernens omsætning forventes at udgøre mere end 100 mio. DKK for 2016 imod 21 mio. DKK før købet af K/S Danske Immobilien.

Koncernens resultat af primær drift (EBIT) i regnskabsperioden fra 1. januar til 30. september 2016 udgør 49,5 mio. DKK svarende til en stigning på 110%. På årsbasis forventes koncernens resultat af primær drift at ligge i den øvre del af tidligere udmeldte interval mellem 60 og 66 mio. DKK.

Koncernens resultat før skat udgør 33,8 mio. DKK mod 15,0 mio. DKK året før. Det svarer til en egenkapitalforrentning før skat på 8,11% p.a.

 

Perioden i overskrifter

  • Lejeindtægter stigende med ca. 1%.
  • Udlejningsprocent udgør 97,8%.
  • EBIT 49,5 mio. DKK mod 23,6 mio. DKK i samme periode sidste år.
  • Koncernens resultat før skat 33,8 mio. DKK.
  • Egenkapitalforrentning før skat på 8,11% p.a.
  • Afvikling af gæld på 35,9 mio. DKK.
  • LTV udgør 53,1%.
  • Soliditeten udgør 36,88%.
  • Indre værdi og børskurs på henholdsvis 103,99 DKK og 110,5 DKK.
  • Resultat pr. aktie p.a. (EPS) 8,60 DKK.
  • Koncernens resultat af primær drift for 2016 forventes at ligge i øvre del af interval på 60 til 66 mio. DKK.

 

 

Kontaktinformation

Sankt Knuds Torv 3, 3. sal

DK-8000 Aarhus C

www.primeoffice.dk

Tlf.: +45 8733 8989

info@primeoffice.dk

 

Om Prime Office A/S

Prime Office A/S er et børsnoteret selskab, der giver investor mulighed for at investere i tyske ejendomme. Koncernen har sammensat en portefølje, der udelukkende består af attraktive kontor- og boligejendomme med en god beliggenhed. Ejendommene er af høj kvalitet med solide og bonitetsstærke lejere.

 

 


Attachments

Prime Office 3. kvartalsrapport 2016.pdf