Ophør af suspension af handel for Investeringsforeningen Danske Invest afdeling Afri-ka – Akkumulerende, klasse DKK, ISIN-Kode DK0060356715


Ophør af suspension af handel for Investeringsforeningen Danske Invest afdeling Afrika – Akkumulerende, klasse DKK, ISIN-Kode DK0060356715, OMX Identifikation DKIAADKK

De illikvide positioner i afdelingen er nu reduceret kraftigt bl.a. gennem de tidligere beskrevne konverteringer af lokale egyptiske aktier til GDR og salg af disse, og gennem reduktion af positionen i nigerianske naira. Vores positioner i Nigeria og Egypten er nu reduceret til samlet at være under 4 % af porteføljen.

Midlerne er benyttet til at opbygge likvide positioner med henblik på at kunne opfylde de indløsningsanmodninger, som forventes at komme ved ophør af suspensionen. Bl.a. udgør investeringerne i sydafrikanske statsobligationer ca. 21 % af porteføljen. På den baggrund mener vi, at det er forsvarligt at genåbne for handel i afdelingen.

Muligheden for at afvikle afdelingen eller at fusionere den med en anden afdeling overvejes stadig og forventes indstillet til beslutning på en generalforsamling primo 2017. Som følge af dette anser vi det ikke i investorernes interesse at åbne afdelingen for emission. Derfor vil der kun være åbent for indløsning i afdelingen.

Vi har reduceret andelsklassens indløsningsfradrag til 0,95 pct. som følge af omlægningerne i porteføljen. Indløsningsfradraget fremgår af prospektet for Investeringsforeningen Danske Invest.

Vi kan oplyse, at indre værdi pr. den 30. november for afdeling Afrika – Akkumulerende, klasse DKK er beregnet til 86,10. Dette er en reduktion på 9,36 kr. siden suspensionen den 30. maj 2016.

 

Med venlig hilsen

Danske Invest Management A/S

   

Morten Rasten

Adm. direktør
 


Attachments

DI - Afrika Akkumulerende KL klasse DKK  2016-12-01.pdf