Auktioner over rentetilpasningsobligationer - april termin


DLR Kredit gennemfører auktioner over rentetilpasningsobligationer i DKK og EUR i perioden 7. - 9. februar 2017.

Grundlaget for auktionerne vil være særligt dækkede obligationer (SDO’er), som DLR Kredit udsteder til brug for refinansiering af rentetilpasningslån pr. 1. april 2017.

Bemærk at refinansiering af F3, F4 og F5 lån pr. 1. april 2017 vil ske i obligationer med udløb hhv. den 1. oktober 2019, den 1. oktober 2020 og den 1. oktober 2021. Refinansiering af EUR F1 lån pr. 1. april 2017 vil ske i obligationer med udløb den 1. januar 2018.

Foreløbige udbudsmængder samt auktionstidspunkter og auktionsvilkår fremgår af vedlagte fil.

 


Attachments

Vilkaar og forelobige maengder - refinansieringsauktion april termin.pdf