Østjydsk Bank A/S - Årsregnskabsmeddelelse


Selskabsmeddelelse nr. 1/2017

Årsregnskabsmeddelelse for 2016.

Østjydsk Banks samlede resultat for regnskabsåret 2016 er opgjort til et overskud på 9,4 mio. kr. før skat. Ledelsen vurderer resultatet som acceptabelt henset til at banken, for første gang i 5 år realiserer et overskud.

Årsregnskabet viser bl.a. følgende:

  • Resultat før kursreguleringer og nedskrivninger viser et resultat i 2016 på 44,8 mio. kr., og dermed i niveau med tidligere udmeldte forventninger på 45 – 50 mio. kr.
  • Positive kursreguleringer i 2016 på 2,9 mio. kr.
  • Faldende nedskrivninger, der er opgjort til 38,3 mio. kr. i 2016, mod 133,6 mio. kr. i 2015.
  • Stigende kapitalprocent, der i 2016 er opgjort til 18,5 % mod 16,7 % i 2015.
  • Faldende solvensbehov, der ultimo 2016 er opgjort til 11,5 % mod 12,0 % ultimo 2015.
  • Stigende kapitaloverdækning, der pr. 31.12.2016 er opgjort til 7,0 % mod 4,7 % ultimo 2015.
  • Resultatet før kursreguleringer og nedskrivninger i regnskabsåret 2017 forventes i niveauet 55 -65 mio. kr.

Pr. 1. januar 2017 skal banken, som nævnt i selskabsmeddelelse 12/2016, foretage et tillæg til solvensbehovet grundet regulatorisk forfald på statslig hybrid kapital pr. 1. januar 2018. Tillægget til solvensbehovet udgør 6,4 %. Pr. 1. januar 2017 forøges den regulatoriske kapitalbevaringsbuffer ligeledes til 1,25 %. Det samlede forøgede regulatoriske kapitalbehov kan derfor opgøres til 7,65 % pr. 1. januar 2017, hvilket overstiger bankens kapitaloverdækning pr. 31.december 2016 på 7,0 %.

I konsekvens heraf har bankens indsendt, og efterfølgende fået godkendt, en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet, hvori det er anført, at banken, via indtjening og reduktion i risikovægtede eksponeringer, forventer at overholde alle kapital- og bufferkrav inden udgangen af 2017, og at det fortsat er bankens plan at indfri den statslige hybride kapital senest i 2018.  

”Vi har de seneste år haft underskud på grund af meget store nedskrivninger. I 2016 har vi brudt denne udvikling med et positivt resultat, hvilket bekræfter, at vi er ved at være igennem den store oprydning i bankens kreditter," udtaler Max Hovedskov og tilføjer, ”Vi forventer i 2017 et resultat før kursreguleringer og nedskrivninger i niveauet 55 - 65 mio. kr. og jeg anser det for realistisk, at vi inden udgangen af 2017 igen overholder alle krav til bankens kapitalnøgletal”

Eventuelle spørgsmål til vedlagte meddelelse kan rettes til undertegnede, på telefon 9668 4220.

 

Med venlig hilsen

ØSTJYDSK BANK A/S

  Max Hovedskov

Bankdirektør


Attachments

Regnskabsmeddelelse 2016 21.02.17.pdf