Fusion af afdelinger i Investeringsforeningen Sydinvest


Bestyrelsen for Investeringsforeningen Sydinvest har vedtaget en plan, om at fusionere afdeling Afrika KL og afdeling Globale EM-Aktier KL med sidstnævnte som den fortsættende afdeling.

Forslaget om fusion skal behandles på foreningens generalforsamling, der forventes afholdt den 28. marts 2017. Indkaldelse til generalforsamlingen forventes, i overensstemmelse med foreningens vedtægter, udsendt via foreningens hjemmeside og Nasdaq Copenhagen den 28. februar 2017. Det vil fremgå af indkaldelsen, hvordan tilmelding til generalforsamlingen skal ske. Fusionen er betinget af generalforsamlingens vedtagelse og Finanstilsynets godkendelse.

Bestyrelsens fusionsplaner og fusionsredegørelser, vurderingsmandens erklæringer om kreditorernes stilling og seneste årsrapport fremlægges på foreningens hjemmesider, www.sydinvest.dk. Fremlæggelsen på hjemmesiden vil ske den 27. februar 2017. Dokumenterne fremlægges endvidere samtidigt på Syd Fund Management A/S’s kontor beliggende Peberlyk 4, 6200 Aabenraa.


Bestyrelsen for
Investeringsforeningen Sydinvest

Hans Lindum Møller
formand