Forløb af ordinær generalforsamling.


Nasdaq Copenhagen                                                                                                                                 

 

Silkeborg, den 27. april 2017
Fondsbørsmeddelelse nr. 6 / 2017

 

Vedr.:           Forløb ordinær generalforsamling.

Silkeborg IF Invest A/S har onsdag den 27. april 2017 afholdt ordinær generalforsamling.
Dagsordenen var følgende:

1.  Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
2.  Fremlæggelse af årsrapport med årsberetning og revisionspåtegning.
3.  Godkendelse af årsrapporten, herunder beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport samt decharge for direktion og bestyrelse.

4.  Behandling af forslag fra kapitalejere eller bestyrels
     a) bestyrelsens forslag om ændring af selskabets vedtægter.

5. Valg af bestyrelse.
6.  Valg af 1 revisor, som skal være statsautoriseret.
7.  Eventuelt.

 

Bestyrelsens formand Henrik Lyhne bød velkommen og oplyste, at bestyrelsen som dirigent havde udpeget advokat Tage Svendsen.

Dirigenten takkede for udpegningen og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig. Der var fremmødt 189 stemmeberettigede aktionærer på generalforsamlingen, som samlet, inklusive fuldmagter og brevstemmer, repræsenterede 58,1% af stemmerne svarende til 57.412.540 kr. af selskabskapitalen.

Ad 1.     
Bestyrelsesformand for Silkeborg IF Invest A/S, Henrik Lyhne, gennemgik bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.


Der fremkom ingen spørgsmål til bestyrelsens beretning, og beretningen blev taget til efterretning.

Ad 2.     
Adm. direktør i Silkeborg IF Invest A/S, Kent Madsen, gennemgik årsrapporten, herunder årsberetning og revisionspåtegning.
  

Ad 3.     
Generalforsamlingen godkendte årsrapporten for 2016 og meddelte decharge for direktion og bestyrelse.

Ad 4.     
Bestyrelsen havde stillet forslag om ændring af selskabets vedtægter.
Dirigenten gennemgik de foreslående ændringer af selskabet vedtægter.

De fremsatte forslag godkendtes énstemmigt, og dirigenten bemyndigedes til at foretage de ændringer og/eller tilføjelser, som Erhvervsstyrelsen måtte kræve for registrering af de vedtagne ændringer

Ad 5.     
Som medlemmer af bestyrelsen valgtes:

Henrik Lyhne                     
Jesper Svenningsen               

Søren Lysholt Hansen       
Poul Konrad Beck
Liselotte Nis-Hanssen

Herudover havde Silkeborg Idrætsforening af 1917 udpeget hovedformand Erik Isager til bestyrelsen.

Ad 6.     
Som revisor valgtes:

Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.  

Ad 7.     
Ingen bemærkninger.

Eventuelle henvendelser vedr. nærværende fondsbørsmeddelelse bedes venligst rettet til adm. direktør Kent Madsen.

Med venlig hilsen
Silkeborg IF Invest A/S

Kent Madsen                        Claus Christensen
Adm. direktør                       Økonomidirektør


Attachments

6. Forløb ordinær generalforsamling (20170427).pdf