Kvartalsrapport, 1. kvartal 2017


Resultatet for 1. kvartal 2017 blev meget tilfredsstillende, idet resultatet før og efter skat blev på henholdsvis 25,6 mio. kr. og 20,1 mio. kr. De tilsvarende resultater for samme periode året før var henholdsvis 17,9 mio. kr. og 14,3 mio. kr. 

Egenkapitalens forrentning før skat omregnet til helår blev 23,9 procent mod 19,2 procent for samme periode året før.

Resultatet er positivt påvirket af kursreguleringer på 10,0 mio. kr. mod 1,9 mio. kr. for samme periode året før. De positive kursreguleringer er den primære årsag til resultatfremgangen.

Banken fastholder forventningen til en samlet basisindtjening (resultat før kursreguleringer, nedskrivninger og skat) for hele året 2017 i niveauet ca. 60 mio. kr.

 


Attachments

Kvartalsrapport pr.  31.  marts 2017.pdf