Prime Office A/S - delårsrapport for 1. kvartal 2017


I perioden fra 1. januar til 31. marts 2017 fortsætter Prime Office A/S den positive udvikling og følger forsat forventningerne til årets resultat af primær drift som forventes at ligge i intervallet mellem 66 og 72 mio. DKK.

Koncernens omsætning forventes at udgøre mere end 108 mio. DKK for 2017.

Udviklingen i koncernens lejeindtægt stiger med 0,37% i perioden fra 1. januar til 31. marts 2017 og forventes indenfor ledelsens forventninger til den årlige stigning på 1-2%. Koncernens nettoomsætning udgør 27,2 mio. DKK mod 26,6 mio. DKK i samme periode sidste år.

Drifts-, salgs og administrationsomkostningerne steg til i alt 10,3 mio. DKK mod 8,8 mio. DKK i samme periode sidste år. Stigningen skal ses i lyset af et højere niveau for omkostninger i forbindelse med vedligeholdelse og modernisering.

Koncernens resultat af primær drift i regnskabsperioden fra 1. januar til 31. marts 2017 udgør 16,9 mio. DKK.

Perioden i overskrifter

  • Lejeindtægter stigende med 0,37%.
  • Udlejningsprocent på fortsat højt niveau (98,2%).
  • Resultat af primær drift for 1. kvartal 2017 udgør 16,9 mio. DKK.
  • Egenkapitalforrentning før skat på 7,9% p.a.
  • Periodens afdrag udgør 4,7 mio. DKK.
  • LTV udgør 50,0%.
  • Soliditeten udgør 40,6%.
  • Indre værdi og børskurs på henholdsvis 121,2 DKK og 129,0 DKK.
  • Resultat af primær drift for 2017 forventes uændret at ligge i intervallet mellem 66 og 72 mio. DKK.
  • Investeringsejendommenes dagsværdi er uændret i forhold til værdien den 31. december 2016.

Den 31. marts 2017 udgør koncernens egenkapital i alt 634,7 mio. DKK, hvoraf den ikke kontrollerende interesses andel udgør 247,6 mio. DKK. Koncernens egenkapital, henholdsvis den ikke kontrollerende interesses andel udgjorde pr. 31. december 2016 624,8 mio. DKK og 247,3 mio. DKK. I indeværende regnskabsperiode er egenkapitalen tilhørende moderselskabsaktionærer dermed steget fra 377,6 mio. DKK til 387,1 mio. DKK.

Kontaktinformation

Sønder Alle 6, 2. sal

DK-8000 Aarhus C

www.primeoffice.dk

Tlf.: +45 8733 8989

info@primeoffice.dk

 

Om Prime Office A/S

Prime Office A/S er et børsnoteret selskab, der giver investor mulighed for at investere i tyske ejendomme. Koncernen har sammensat en portefølje, der udelukkende består af attraktive kontor- og boligejendomme med en god beliggenhed. Ejendommene er af høj kvalitet med solide og bonitetsstærke lejere.


Attachments

Prime Office 1. kvartalsrapport 2017.pdf