Halvårsrapport pr. 30. juni 2017


Halvårets resultat efter skat er et overskud på 19,3 mio.kr. mod 13,9 mio.kr. i samme periode året før. Resultatet forrenter egenkapitalen med 11,5 % p.a. Basisindtjeningen falder som forventet og udgør 25,0 mio.kr. mod 27,1 i første halvår 2016. Faldet skyldes, at der i første halvår 2016 indgik en engangsindtægt, korrigeret herfor øges basisindtjeningen med 3,2 mio.kr. 

I et marked med høj konkurrence har Banken øget udlånet med 128 mio.kr. (9 %) til 1.610 mio.kr., hvilket anses for tilfredsstillende.  

Tab og nedskrivninger reduceres med 6,2 mio.kr. (44 %) til 7,9 mio.kr. mod 14,1 mio.kr. i samme periode året før. Kursreguleringer er positive og udgør 4,5 mio.kr. mod 1,4 mio.kr. i samme periode året før. 

Forventningen til en basisindtjening i niveauet 41-45 mio.kr. i 2017 opjusteres til 44-48 mio.kr.

Bestyrelsen udtrykker tilfredshed med resultatet og væksten i udlånet. Med halvårets resultat er det bestyrelsens forventning, at Banken fastholder fokus på at øge udlånet og tiltrække flere nye kunder.


Attachments

Halvårsrapport 201706.pdf