Halvårsrapport 2017-2018

Harboes Bryggeri A/S


Skælskør, 2017-12-13 15:22 CET (GLOBE NEWSWIRE) --  

 

Adm. direktør Bernhard Griese kommenterer i forbindelse med delårsrapporten:

”Vores resultater i første halvår blev negativt påvirket af det dårlige sommervejr på vores nordeuropæiske markeder, som medførte en lavere afsætning af både øl og læskedrikke end i samme periode sidste år. Sæsoneffekten påvirkede især vores store private-label-kontrakter, som i forvejen er under betydeligt pres på priserne – og det slår igennem på indtjeningen. Til gengæld oplever vi en fortsat fremgang i positioneringen og salget af vores egne nøglebrands på de internationale markeder, og det bekræfter vores strategiske prioritering af disse. Vi har derfor også i perioden fravalgt nye private-label- kontrakter med henblik på at prioritere kapacitet til produktion af vores egne brands med bedre indtjeningsmarginer, og vi investerer fortsat betydelige ressourcer i markedsføring og en yderligere styrkelse af værdien af vores brands.

Vi fortsætter også investeringerne i udviklingen og kommercialiseringen af vores maltbaserede ingredienser, og de tætte udviklingsforløb med kunderne giver os positive forventninger til markedspotentialet.

På den korte bane koster disse prioriteringer på indtjeningen, men i takt med at vi over de kommende år øger den relative andel af egne brands og nye ingrediensprodukter, forventer vi at se en stigende omsætning og indtjening. Og med et effektivt produktionsapparat, dygtige medarbejdere og et solidt cash flow fra aktiviteterne har vi de bedste forudsætninger for at skabe positive resultater fremover.” 

 

Bernhard Griese


Adm. direktør


Attachments

Halvaarsrapport_17_18.pdf