Overskud på 1,6 mio. kr. før skat


Periodemeddelelse for 1. kvartal 2017/18
1. oktober - 31. december 2017

Selskabsmeddelelse nr. 5-2017/18
18. januar 2017


Overskud på 1,6 mio. kr. før skat  

InterMail har i 1. kvartal 2017/18 leveret et overskud på 1,6 mio. kr. før skat mod et underskud på 1,0 mio. kr. i samme periode sidste år. Omsætning i 1. kvartal 2017/18 var lidt lavere end samme periode sidste år, men de igangsatte indtjeningsfremmende og omkostningsbesparende initiativer har haft en positiv effekt, som forventes at fortsætte de kommende kvartaler. Den igangsatte transformationsproces inklusiv aftalen omkring den strategiske løsning for Konvolutdivisionen sikrer nu et fremtidigt entydigt fokus på virksomhedens kommunikationsvirksomhed som den fortsættende aktivitet.  


InterMail igangsatte i forsommeren 2017 en transformationsproces af virksomheden med et entydigt fokus på virksomhedens kommunikationsvirksomhed som den fortsættende aktivitet. Som en del af transformationsprocessen lavede selskabet, dets banker samt ansvarlige långivere en aftale omkring en markant forbedret balance gennem en kraftig balancereduktion og en forbedret passivside gennem akkorderinger og konverteringer.

Kommunikationsdivisionen igangsatte i slutningen af 2016/17 en række indtjeningsfremmende og omkostningsbesparende initiativer, som forventes at fortsætte de kommende kvartaler. Omsætningen af digitale løsninger har været stigende i begyndelsen af regnskabsåret, mens omsætningen af papirbaserede produkter var på niveau med samme periode i 2016/17. Der er betydelig vækst i virksomhedernes markedskommunikation og i brugen af omnichannel kommunikationsløsninger – et område hvor InterMail i højere grad kan udnytte sin portefølje af produkter og services. Dette potentiale arbejder InterMail fortsat intensivt på at forløse i de kommende kvartaler.

Konvolutdivisionen eksekverede efter sommeren 2017 en kraftig og nødvendig nedskalering af sin konvolut- og trykkeriproduktion, og intensiverede samtidigt arbejdet med at finde den rette strategiske løsning for Konvolutdivisionen. Den strategiske løsning for Konvolutdivisionen blev fundet og igangsat med underskrivelsen af aftalen med BONG jf. selskabsmeddelelse nr. 4 af den 17. januar 2018. Konvolutdivisionens afvikling og aktiviteter vil fremadrettet blive rapporteret som ophørende aktiviteter. 

Hovedtal for 1. kvartal 2017/18:
 

  • Omsætningen blev i 1. kvartal 2017/18 på 68,5 mio. kr. mod 75,1 mio. kr. i 1. kvartal 2016/17
  • EBITDA blev i 1. kvartal 2017/18 på 5,7 mio. kr. mod 5,9 mio. kr. i 1. kvartal 2016/17.
  • EBIT før særlige poster blev i 1. kvartal 2017/18 på 3,2 mio. kr. mod 1,8 mio. kr. i 1. kvartal 2016/17.
  • Resultat før skat (EBT) blev i 1. kvartal 2017/18 på 1,6 mio. kr. mod -1,0 mio. kr. i 1. kvartal 2016/17.

Forventningerne til driftsresultatet 2017/18 fastholdes
I 2017/18 vil der i Kommunikationsdivision være fokus på fortsat at udvikle samarbejdet med eksisterende kunder med henblik på salg af yderligere services samt på at tiltrække nye kunder, som efterspørger InterMails unikke services inden for eksekvering af omnichannel markedskommunikation – både fysisk og digitalt. Ligeledes fortsætter den stramme omkostningsstyring med det mål at opnå et positivt driftsresultat for 2017/18.

På basis af udviklingen i omsætning og resultat i 1. kvartal 2017/18 fastholdes driftsforventningerne til hele regnskabsåret 2017/18.

Baseret på ovenstående forventninger til InterMails fortsættende aktiviteter i Kommunikationsdivisionen og en svensk kronekurs på 0,78 DKK/SEK forventes følgende for 2017/18:

  • En koncernomsætning i niveauet 135-145 mio. kr. mod 137,4 mio. kr. i 2016/17
  • Et EBITDA-resultat i niveauet 17-22 mio. kr. mod 21,6 mio. kr. i 2016/17
  • Et EBIT-resultat før særlige poster i niveauet 9 til 14 mio. kr. mod 9,6 mio. kr. i 2016/17

Som konsekvens af den strategiske løsning for Konvolutdivisionen og den ændrede kapitalstruktur med de deraf følgende værdireguleringer af aktiver og gældsforpligtelser, forventes resultatet før skat fortsat at blive i niveauet 0 kr.

Venlig hilsen
InterMail A/S

Yderligere oplysninger:

Anders Ertmann, CEO N.E Nielsen, Formand
Telefon: 39 66 09 22 Telefon: 42 43 33 43
Mobil: 51 16 13 72 E-mail: N.E.Nielsen@dlapiper.com
E-mail: anders.ertmann@intermail.com 

InterMail er via datterselskabet StroedeRalton en de største udbydere af fulfilment-services, mailhåndtering og it-baserede loyalitetssystemer i Norden. Ligeledes er InterMail den største producent på det nordiske marked for konvolutproduktion og tiltrykning. Selskabet producerer 1 mia. konvolutter om året og har i tillæg en lang række forsendelseskoncepter (SkanPack), som efterspørges af virksomheder indenfor den stadigt voksende internethandel.

http://prlibrary-eu.nasdaq.com/Resource/Download/2371ad1a-2c92-4b0e-b671-7e78419c0b98


Attachments

Selskabsmeddelelse_05 2017-18