Forløb af ordinær generalforsamling i Investeringsforeningen HP Invest


 

FONDSBØRSMEDDELELSE nr. 3/2018

Investeringsforeningen HP Invest – forløb af ordinær generalforsamling

Investeringsforeningen HP Invest har i dag afholdt ordinær generalforsamling i henhold til tidligere offentliggjort dagsorden.

Ledelsens beretning og årsrapporten for 2017, herunder de tidligere udbetalte udlodninger, blev godkendt af generalforsamlingen.

Generalforsamlingen godkendte enstemmigt og med alle repræsenterede stemmer de af bestyrelsen foreslåede ændringer til vedtægterne.

Til bestyrelsen var foreslået genvalg af Kim Høibye, Jacob Carl Jacobsen og Tom Nygaard Sørensen. Herudover blev det foreslået nyvalg af Hasse Nilsson. Bestyrelsen blev valgt enstemmigt og med alle stemmer og består herefter af Kim Høibye, Jacob Carl Jacobsen, Hasse Nilsson og Tom Nygaard Sørensen.

Som revisor for foreningen genvalgtes Ernst & Young, Godkendt Revisionspartnerselskab.

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Kim Høibye som formand.

Eventuel henvendelse vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Tage Fabrin-Brasted, tlf. 44 55 92 00.

Med venlig hilsen
Investeringsforeningen HP Invest

Tage Fabrin-Brasted
Direktør

Vedhæftet fil


Attachments

FB_3_2018_HP_Invest_forloeb_GF_30_04_2018