Muligt spillersalg af Flores påvirker ikke forventninger


NASDAQ OMX Copenhagen A/S

Børsmeddelelse nr. 2018/14

Aalborg, 27. august 2018

 

Aalborg Boldspilklub A/S er i konkrete forhandlinger om et salg af spilleren Edison Flores til mexicanske Club Atlético Monarcas Morelia.

Gennemføres salget vil det ikke påvirke resultatforventningerne for regnskabsåret 2018, og der forventes således fortsat et underskud før skat på mellem 18 og 28 mio. kr.
Heri er indeholdt yderligere strategiske investeringer i både kommerciel udvikling, faciliteter og spillere som følge af tidligere realiseret overskud. Investeringer der vil fortsætte i 2019.
Der er i resultatforventningen ikke indeholdt yderligere transferindtægter.

Som fortalt 22. august i forbindelse med offentliggørelse af halvårsresultatet udgør AaB’s egenkapital pr. 30. juni 2018 98,8 mio. kr.

AaB’s mission er igennem fodbold at underholde og skabe oplevelser på et økonomisk bæredygtigt grundlag. 

AaB’s vision er at være samlingspunkt for hele Nordjylland og til stadighed være en del af toppen af dansk fodbold – både på og uden for banen.

Venlig hilsen
Aalborg Boldspilklub A/S
Thomas Bælum
Administrerende direktør