Blue Vision A/S – status og korrektion vedrørende salg af Portinho S.A.


Den 15. november 2018 gav Blue Vision A/S blandt andet orientering om, at Selskabet og en international investeringsfond, senest ved udgangen af 2018, havde som fælles målsætning at indgå en gensidig endelig bindende aftale vedrørende salg af hoteldelen i Portinho S.A.

Der kan i forlængelse heraf informeres om, at færdiggørelsen af de bindende aftaler sker i en gensidig positiv atmosfære mellem fonden, Blue Vision A/S og de respektive rådgivere, og at aftaleprocessen allerede er relativt fremadskreden. 

Dog må det nu erkendes, at det ikke længere er realistisk, at der kan indgås en gensidig endelig bindende aftale før end i januar 2019.

Herudover gav Blue Vision A/S den 22. november 2018 blandt andet orientering om, at Selskabet havde modtaget et betinget tilbud fra Interpatium S.A. 

Idet der i øvrigt ikke er anledning til at korrigere den føromtalte selskabsmeddelelse, oplyses hermed, at der er en fortsat positiv og fremadrettet dialog med Interpatium S.A. samt en fortsat gensidig forventningom, at der i januar 2019 indgås en overdragelsesaftale, hvis hovedindhold i givet fald vil blive forelagt på en ekstraordinære generalforsamling i Blue Vision A/S. 

For god ordens skyld understreges det, at nærværende meddelelse udelukkende er et udtryk for forventninger og hensigter og dermed også, at der er en risiko for, at transaktionerne, som beskrevet ovenfor, hverken helt eller delvist materialiserer sig.

Kontakt
Adm. direktør Henning Borg på telefon +45 4075 4434 eller pr. e-mail: hb@bluevision.dk.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen