Meddelelse nr. 03/2019: Årsrapport 2018


Bestyrelsen for Strategic Investments A/S har på et møde d.d. behandlet selskabets årsrapport for 2018. Om forløbet af 2018 kan i hovedtræk fremhæves:

  • Strategic Investments A/S’s resultat for 2018 blev på DKK -46,7m før skat. Årets resultat efter skat blev på DKK -46,0m. Årets afkast blev negativt med 13,4%.
  • Det negative resultat skal ses på baggrund af et gennemgående negativt markeds­miljø. Europæiske aktier (EuroStoxx 50) faldt i 2018 med 14,3% mens danske aktier (OMXC20CAP) faldt med 13,2%.
  • Selskabets egenkapital udgjorde d. 31. december 2018 DKK 298,9m, svarende til en indre værdi pr. aktie på DKK 0,89.
  • Henset til årets negative resultat vil bestyrelsen indstille til selskabets ordinære generalforsamling i foråret 2019 at der ikke udloddes udbytte for 2018.
  • Ved udgangen af 2018 havde selskabet været aktiv som investeringsselskab i samlet 64 måneder. Siden den investeringsmæssige start d. 1. september 2013 havde selskabet opnået et samlet afkast på 56,9%, svarende til 8,8% p.a.
  • I lyset af de historiske resultater og udsigten til et fortsat lavrentemiljø har bestyrelsen revurderet selskabets langsigtede afkastmåtsætning, der ændres til et årligt afkast på 10-15% efter skat mod et tidligere mål om et gennemsnitligt årligt afkast på 15% før skat.
  • Selskabet forventer i 2019 at opnå et resultat, der er i overensstemmelse med selskabets reviderede målsætning om et årligt afkast på 10-15% efter skat.

Eventuelle spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til selskabets admini­stre­rende direktør Jens Black på telefon +45 30 65 41 74.

Med venlig hilsen
Strategic Investments A/S

Jens Black

Attachment


Attachments

SI_03_2019_Årsrapport2018_270219