Source: Bostad A/S

Admiral Capital A/S - Frafald af visse betingelser og forlængelse af tilbudsperioden for CL Denmark ApS’ frivillige offentlige købstilbud til aktionærerne i Admiral Capital A/S


MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, PUBLICERES ELLER UDLEVERES DIREKTE ELLER INDIREKTE I ELLER TIL NOGEN JURISDIKTION, HVIS DETTE VILLE UDGØRE EN OVERTRÆDELSE AF GÆLDENDE RET ELLER REGULERING I DEN PÅGÆLDENDE JURISDIKTION.

Admiral Capital A/S har i dag modtaget meddelelse fra CL Denmark ApS, om at CL Denmark ApS har besluttet at frafalde følgende betingelser, jf. pkt. 3.6 i Tilbudsdokumentet:

Betingelse (i) – ”Tilbudsgiver ved Tilbudsperiodens udløb ejer eller har modtaget gyldige accepter fra Aktionærerne for Aktier, der tilsammen repræsenterer mindst to-tredjedele (2/3) af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Admiral Capital”.

Betingelse (viii) – ”Der er opnået ubetinget tilsagn fra BRFKredit/Jyske Bank A/S om, at de eksisterende finansielle aftaler mellem Selskabet, dets Datterselskaber og BRFKredit/Jyske Bank A/S kan fortsætte, i al væsentlighed, på uændrede vilkår uafhængigt af Tilbudsgivers køb af Aktier i Selskabet i henhold til Købstilbuddet”.

Som følge af disse ændringer i købstilbuddet forlænges tilbudsperioden for CL Denmark ApS’ frivillige købstilbud til aktionærerne i Admiral Capital A/S til 28. marts 2019 kl. 23:59.

Frafaldet af betingelser og forlængelse af tilbudsperioden sker i henhold til vedhæftede tillæg til tilbudsdokumentet af 17. januar 2019 samt tillæg af 28. februar 2019, hvortil der henvises for yderligere detaljer.


Aarhus, den 13. marts 2019
På bestyrelsens vegne                                                                                   


Henrik Frisch,
Bestyrelsesformand


Kontaktperson:

Eventuelle henvendelser vedrørende selskabsmeddelelsen rettes til selskabets formand Henrik Frisch på telefon + 45 20 10 60 11.


Vedhæftede filer