Selskabsmeddelelse Nr. 9/2019
København, 19. marts 2019


Conferize A/S udsteder warrants

Conferize A/S har som led i den ordinære aflønning af bestyrelse besluttet at tildele 12.690 warrants til selskabets bestyrelsesformand Steen Tromholt og 6.345 warrants til det uafhængige bestyrelsesmedlem Christiane Vejlø i henhold til selskabets overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning.

Udnyttelseskursen for hver warrant er fastsat til DKK 7,88. Hver warrant berettiger indehaveren til at tegne én aktie a nominelt DKK 0,10.

På baggrund af en udnyttelseskurs til DKK 7,88 og ved anvendelse af Black-Scholes formlen, kan den gennemsnitlige værdi af hver warrant beregnes til DKK 2,34 baseret på en rentesats på -0,33 % og en volatilitet af Conferize A/S’ aktier beregnet til 40,71%.

Warrants vester med 1/12 pr. måned og alle warrants udløber 48 måneder efter tildelingen.

Bestyrelsen blev på generalforsamlingen d. 24. maj 2017 bemyndiget til at udstede op til i alt 1.250.000 warrants til selskabets medarbejdere, direktion og bestyrelse samt til at foretage dertil hørende kapitalforhøjelser uden fortegningsret for eksisterende aktionærer i tiden frem til d. 31. marts 2022. Der er nu i alt udstedt 301.498 warrants under denne bemyndigelse.

***
Conferize A/S har som led i aftalen med Global Emerging Markets (GEM) besluttet at tildele 480.000 warrants til GEM Global Yield Fund, LLC.

Udnyttelseskursen for hver warrant er fastsat til DKK 15,00. Hver warrant berettiger indehaveren til at tegne én aktie a nominelt DKK 0,10.

På baggrund af en udnyttelseskurs til DKK 15,00 og ved anvendelse af Black-Scholes formlen, kan den gennemsnitlige værdi af hver warrant beregnes til DKK 1,07 baseret på en rentesats på -0,33 % og en volatilitet af Conferize A/S’ aktier beregnet til 40,71%.

De tildelte warrants vester på tildelingsdatoen. Alle warrants udløber 19. februar 2022.

Bestyrelsen blev på generalforsamlingen d. 19. marts 2019 bemyndiget til at udstede op til i alt 530.000 warrants til GEM Global Yield Fund, LLC, samt til at foretage dertil hørende kapitalforhøjelser uden fortegningsret for eksisterende aktionærer i tiden frem til d. 31. marts 2022. Der er nu i alt udstedt 480.000 warrants under denne bemyndigelse.


Om Conferize
Conferize er en digital platform for arrangører og deltagere af events. Alt for mange events og konferencer er i dag planlagt og realiseret efter en skabelon fra dengang verden stadig var analog. Det betyder, at deltagerne får for lidt udbytte i forhold til networking, vidensdeling og deltagelse. Arrangørerne slås desuden med gammeldags og ufuldstændige produkter, der resulterer i en dårlig oplevelse for deltagerne.

Dette problem løser Conferize ved at tilbyde en samlet løsning, der gør det nemt for arrangøren og skaber større værdig for deltagerne – før, under og efter eventet. Samtidig forbinder Conferize brugere og indhold fra events i et globalt netværk, der skaber overblik i en ellers fragmenteret eventindustri. Conferize er anvendt af tusindvis af events i over 140 lande og har siden 2014 været officiel partner til TEDx.

Cvr. nr. 34472742 | invest.conferize.com


Certified Adviser
Selskabets Certified Adviser er Baker Tilly Corporate Finance P/S (CVR-nr. 40073310), Gert Mortensen, Poul Bundgaards Vej 1, 1., DK-2500 Valby, tlf. +45 30 73 06 67, gmm@bakertilly.dk.

Investorkontakt
Søren Dalsgaard Hansen, CFO i Conferize A/S, +45 31 21 17 26, ir@conferize.com

Vedhæftet fil