Uddrag fra generalforsamling afholdt den 21. marts 2019 i Investe-ringsforeningen Jyske Invest


Bestyrelsesformand for Investeringsforeningen Jyske Invest, Hans Frimor, fortalte i sin beretning bl.a., at der i 2018 havde været et samlet underskud på 1.544 mio. kr. i foreningen. Formuen pr. ultimo 2018 udgjorde 20.395 mio. kr.

Generalforsamlingen godkendte foreningens årsrapport for 2018.

Følgende udbytteprocenter blev vedtaget for de udloddende afdelinger:

AfdelingsnavnUdbytte pr. bevis
Jyske Invest Korte Obligationer KL0,70%
Jyske Invest Lange Obligationer KL1,20%
Jyske Invest Favorit Obligationer KL0,00%
Jyske Invest Nye Obligationsmarkeder KL0,00%
Jyske Invest Nye Obligationsmarkeder Valuta KL0,40%
Jyske Invest Virksomhedsobligationer KL0,00%
Jyske Invest Virksomhedsobligationer Special KL0,00%
Jyske Invest Højt Ratede Virksomhedsobligationer KL1,00%
Jyske Invest Obligationer og Aktier KL4,70%
Jyske Invest Danske Aktier KL22,00%
Jyske Invest Europæiske Aktier KL0,00%
Jyske Invest Globale Aktier KL3,60%
Jyske Invest Globale Aktier Special KL3,00%
Jyske Invest Aktier Lav Volatilitet KL11,50%
Jyske Invest Nye Aktiemarkeder KL0,00%
Jyske Invest Fjernøsten Aktier KL1,80%
Jyske Invest USA Aktier KL16,10%
Jyske Invest Favorit Aktier KL10,80%
Jyske Invest Kinesiske Aktier KL13,50%
Jyske Invest Indiske Aktier KL16,50%

Udbyttet var til disposition den 31. januar 2019.

Vedtægtsændringer
Generalforsamlingen godkendte at ændre vedtægter i Investeringsforeningen Jyske Invest vedrørende følgende:

  1. I § 6, stk. 1 slettes ”Pantebreve med pant i fast ejendom, forsynet med garanti af bank, sparekasse eller forsikringsselskab”, da afdelingen ikke investerer i pantebreve.
  2. I § 6, stk. 8 slettes ”Der investeres maksimalt 10% af afdelingens formue på andre markeder og i unoterede instrumenter” og ”Afdelingen kan investere indtil 10 % af formuen i andele i andre foreninger, afdeling eller investeringsinstitutter” da afdelingen ikke udnytter disse investeringsmuligheder.
  3. I § 6, stk. 26 ændres overskriften til ”Investering i depotbeviser og lignende (repræsenterende obligationer)” og Credit Linked Notes tilføjes i teksten som investerbart instrument.
  4. I § 8, stk. 2 bliver teksten ”for at indløse investorernes andele, for at udnytte tegningsrettigheder, eller til midlertidig finansiering af indgåede handler” erstattet med ”, bortset fra lån med investeringsformål”, så teksten rummer de muligheder for optagelse af kortfristede lån, der følger af lov om investeringsforeninger mv.
  5. I § 9, stk. 1 og § 17, stk. 5 ændres forkortelsen for danske kroner fra dkr. til DKK.
  6. I § 20, stk. 5 fremhæves det, at både beslutningen om optagelse til handel og ophør af handel på et reguleret marked træffes af bestyrelsen.

Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til at foretage de ændringer, som måtte være nødvendige for at opnå myndighedernes godkendelse af ovennævnte forslag.

Valg af medlemmer til bestyrelsen og revisorer
Bjarne Staael blev valgt ind i bestyrelsen i stedet for afgåede Steen Ørgaard Konradsen. De øvrige bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt.

Som revisor blev BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab genvalgt.

Vedhæftet fil


Attachments

7 - 2019 Selskabsmeddelese IJI - Uddrag Generalforsamling