Selskabsmeddelelse Nr. 11/2019
København, 2. april 2019


Conferize fortsætter væksten. Stærkeste kvartal nogensinde.

Conferize A/S kan i dag offentliggøre nøgletal for aktiviteten på selskabets digitale platform til event management for 1. kvartal 2019. Tallene viser, at den netop lancerede V2 har formået at konvertere eventarrangører op til 3 gange bedre i første kvartal af 2019 end den tidligere platform. Herudover viser tallene, at der nu er næsten syv gange så mange eventarrangører på platformen i forhold til juni 2017, hvor Conferize blev optaget til handel på Nasdaq First North Denmark.  

Performance på disse aktiviteter ligger markant højere end grundlaget for den fremlagte kommercielle strategi, hvor selskabet forventer at være cash flow positive i løbet af 2021. Indtil videre fastholder selskabet dog strategiens forventninger, da eventindustrien flytter sig langsomt og Selskabet stadig investerer i at optimere den nye platform sammen med kunderne.

Udviklingen det forgangne kvartal er opsummeret nedenfor.

 2018
4. kvartal
2019
1. kvartal
Årlig
vækst
Md. gns.
 vækst
Antal brugere62.71768.84856 pct.3,2 pct.
Antal eventarrangører13.16617.106171 pct.9,1 pct.
Antal events, akkumuleret31.44034.82355 pct.3,5 pct.

Conferizes primære brugersegment er arrangørerne af events, da de driver væksten i både events, billetsalg og brugere på platformen. Ved udgangen af 1. kvartal 2019 havde 17.106 eventarrangører oprettet en konto på platformen, 584% flere end i juni 2017.  Det forgangne kvartal alene er der små 4.000 arrangører, der har oprettet en konto på platformen, svarende til en forøgelse på 30 pct. i årets første tre måneder.

Den nyeste generation af selskabets Event Management Software (EMS V2) blev lanceret d. 30. november 2018. Den markerer et helt nyt afsæt for at forløse potentialet i business casen og det er helt afgørende for realiseringen af selskabets kommercielle strategi, at den nye platform formår at konvertere alle eventarrangører til aktive brugere med events, billetsalg og omsætning.

I første kvartal har den nye platform formået at konvertere eventarrangører op til 3 gange bedre end den tidligere platform. Det er nu op til 50 pct. af alle eventarranaører fra marketingkampagner, der resulterer i en eventoprettelse. Det er markant højere end antaget i de beregninger der ligger til grund for selskabets kommercielle strategi, hvor man kun regnede med 25 pct. konvertering. Alligevel fastholder Selskabet de eksisterende forventninger, da det kan tage adskillige måneder fra kunden kommer om bord til eventet afholdes.

”Vi er fortsat i begyndelsen af at udrulle den nye platform, og vi investerer fortsat i at få etableret det rette product-market-fit sammen med kunderne, men at konverteringsraten er blevet så markant forbedret på så kort tid er meget positivt”, siger CEO og Founder Martin Ferro-Thomsen, og fortsætter:

”Det næste skridt bliver at få konverteret eventoprettelsen til omsætning via gebyrer på billetsalget. Omsætningen er fortsat lav, men vi har nu haft billetsalg i hele 17 forskellige valutaer, så vi er bredt anvendt i markedet. Og med vores aggressive prismodel, burde vi kunne løfte indtjeningen i overensstemmelse med vores kommercielle strategi”.

Ved udgangen af 1. kvartal 2019 var der oprettet 34.823 events på platformen, 3.383 flere events end ved udgangen af 2018.

Det samlede antal brugerkonti (eventarrangører og eventdeltagere) på platformen var 68.848 konti ved udgangen af 1. kvartal 2019.


Om Conferize
Conferize er en digital platform for arrangører og deltagere af events. Alt for mange events og konferencer er i dag planlagt og realiseret efter en skabelon fra dengang verden stadig var analog. Det betyder, at deltagerne får for lidt udbytte i forhold til networking, vidensdeling og deltagelse. Arrangørerne slås desuden med gammeldags og ufuldstændige produkter, der resulterer i en dårlig oplevelse for deltagerne.

Dette problem løser Conferize ved at tilbyde en samlet løsning, der gør det nemt for arrangøren og skaber større værdig for deltagerne – før, under og efter eventet. Samtidig forbinder Conferize brugere og indhold fra events i et globalt netværk, der skaber overblik i en ellers fragmenteret eventindustri. Conferize er anvendt af tusindvis af events i over 140 lande og har siden 2014 været officiel partner til TEDx.

Cvr. nr. 34472742 | invest.conferize.com

Certified Adviser
Selskabets Certified Adviser er Baker Tilly Corporate Finance P/S (CVR-nr. 40073310), Gert Mortensen, Poul Bundgaards Vej 1, 1., DK-2500 Valby, tlf. +45 30 73 06 67, gmm@bakertilly.dk.

Investorkontakt
Søren Dalsgaard Hansen, CFO i Conferize A/S, +45 31 21 17 26, ir@conferize.com

Vedhæftet fil