Gabriel Holding A/S - første halvår af regnskabsåret 2018/19


Gabriel realiserer solid omsætningsvækst samt fremgang i resultat før skat og fastholder forventningerne til året.

  • Omsætningen steg med 50,1 mio.kr. (17%) til 343,7 mio. kr. (293,6 mio. kr.).
    • I 2. kvartal udgjorde stigningen 20% til 178,4 mio. kr. (148,3 mio. kr.)
  • Resultat af primær drift (EBIT) steg med 31% til 36,0 mio. kr. (27,6 mio. kr.).
    • I 2. kvartal udgjorde stigningen 41% til 19,2 mio. kr. (13,6 mio. kr.).
  • Resultat før skat steg med 31% til 36,4 mio. kr. (27,7 mio. kr.).
    • I 2. kvartal steg resultat før skat med 46% til 19,6 mio. kr. (13,4 mio. kr.).
  • Afkastningsgraden blev 24,9% (21,9%).
  • Overskudsgraden blev 10,5% (9,4%).
     
  • Salg af datterselskabet Gabriel Ejendomme A/S er sat i bero.
  • I april erhvervede Gabriel North America Inc. aktiekapitalen i den mexicanske møbelproducent Grupo RYL, S. A. de C.V.
     
  • Forventninger til regnskabsåret 2018/19:
    • Den realiserede omsætning og indtjening i første halvår ligger i den øvre ende af ledelsens forventninger til halvåret.
    • Omsætningsvæksten i koncernen vil i 2. halvår være positivt påvirket af de tilkøbte virksomheder UAB Baltijos Textile (Litauen) og Grupo RYL, S. A. de C.V. (Mexico).
    • Som følge af akkvisitions- og omstrukturerings-omkostninger samt generel driftspåvirkning fra de to tilkøb, forventes koncernens nøgletal for 2. halvår at ende under de realiserede i 1. halvår.
    • Samlet set er det ledelsens forventninger at væksten i omsætning og indtjening, for hele året, vil ende i den øvre del af det i årsrapporten opgivne interval på 10-20%.

Vedhæftet fil


Attachments

Gabriel Holding AS - Meddelelse nr. 5 _1 halvår 2018_19