ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF) meddelte i dag, at virksomheden opjusterer forventningerne til regnskabsåret 2019 baseret på et bedre end forventet resultat for første halvår samt forventningerne til andet halvår.
Opjusteringen af nettoomsætningen afspejler hovedsageligt den fortsat stærke vækst i tabletsalget, mens opjusteringen af EBITDA afspejler den forventede udvikling i nettoomsætningen og effektiviseringer. ALK fortsætter investeringsprogrammet, der understøtter den treårige strategiske transformation af virksomheden, og de dertilhørende investeringer vil fortsat påvirke driftsresultatet og den fri pengestrøm.
ALK vil uddybe de reviderede forventninger til regnskabsåret i sin halvårsrapport (Q2), der vil blive offentliggjort i morgen tidlig, tirsdag den 13. august 2019, hvor virksomheden også vil afholde en telefonkonference for investorer og analytikere kl. 13.30 (CEST).
ALK-Abelló A/S
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525
Presse: Jeppe Ilkjær, mobil 3050 2014
Disse oplysninger er oplysninger, som ALK-Abelló A/S er forpligtet til at offentliggøre i henhold til EU's markedsmisbrugsforordning.
Om ALK
ALK er en global, specialiseret medicinalvirksomhed med fokus på allergi og allergisk astma. Virksomheden markedsfører allergi-immunterapi og andre produkter og serviceydelser til mennesker med allergi og allergilæger. Virksomheden har hovedkvarter i Hørsholm, beskæftiger omkring 2.400 mennesker over hele verden og er noteret på Nasdaq Copenhagen. Find mere information på www.alk.net.
Vedhæftet fil