Efter resultatet af aftenens kamp deltager F.C. København ikke længere i kvalifikationen til gruppespil i UEFA Champions League. Holdet deltager nu i den økonomiske mindre lukrative kvalifikation til gruppespil i UEFA Europa League.

I forlængelse heraf ændres forventningerne for PARKEN Sport & Entertainment A/S for 2019 fra en omsætning i niveauet 800 til 850 mio. kr. og et resultat før skat på 85 til 100 mio.kr. til en omsætning i niveauet 760 til 810 mio. kr. og et resultat før skat på 60 til 75 mio.kr.

De økonomiske forventninger er baseret på deltagelse i gruppespil i UEFA Europa League med et forventet resultat før skat herfor i niveauet 65 mio.kr.

Vedhæftet fil