Demant A/S: Opdatering på it-infrastrukturhændelse
Selskabsmeddelelse nr. 2019-09 4. september 2019
Som tidligere offentliggjort har Demant-gruppen oplevet en kritisk hændelse på vores interne it-infrastruktur den 3. september 2019.
Gruppens it-infrastruktur har været ramt af cyberkriminalitet, og vi har identificeret hovedårsagen. Som følge af hurtig reaktion på hændelsen og lukning af vores it-systemer på tværs af lokationer og forretningsenheder har vi været i stand til at inddæmme og begrænse hændelsen og har situationen under kontrol.
I samarbejde med vores globale it-partnere har vi igangsat en grundig og gradvis genetablering. Vi fortsætter med at have flere af vores it-systemer lukket for at sikre, at genetableringen sker på en sikker og struktureret måde.
I genetableringen vil vi fortsætte med at drive virksomheden bedst muligt. Vi kan i skrivende stund ikke konkludere på hændelsens varighed eller indvirkning på forretningen.
Vi har ikke yderligere kommentarer. Vi kommer med opdatering, når vi har væsentlig, yderligere information.
Yderligere information:
Søren Nielsen, koncernchef og adm. direktør
Telefon +45 3917 7300
www.demant.com
Øvrige kontaktpersoner:
René Schneider, CFO
Søren B. Andersson, VP IR & Corporate Strategy
Kommunikationschef Trine Kromann-Mikkelsen