INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING


Selskabsmeddelelse nr. 42 – 2019
København, 19. november 2019 

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING

Til aktionærerne i GreenMobility A/S

Bestyrelsen indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling i GreenMobility A/S, CVR-nr. 35 52 15 85, (”Selskabet”), der afholdes:

Onsdag, den 11. december 2019, kl. 11.30

på Selskabets adresse beliggende Landgreven 3, 4., 1301 København K.

Dagsorden

  1. Forslag om ændring af bemyndigelse til udstedelse af warrants i vedtægternes pkt. 4.1.
     
  2. Forslag om godkendelse af Selskabets reviderede ”Vederlagspolitik og retningslinjer for incitamentsaflønning”.
     
  3. Forslag om tildeling af warrants til bestyrelsen.

Dagsorden med fuldstændige forslag

Ad punkt 1: Forslag om ændring af bemyndigelse til udstedelse af warrants i vedtægternes pkt. 4.1

Bestyrelsen foreslår, at bemyndigelsen til bestyrelsen i vedtægternes pkt. 4.1 til udstedelse af warrants udvides til også at omfatte udstedelse af warrants til Selskabets bestyrelse, og at det tydeliggøres, at bemyndigelsen også omfatter ret til udstedelse af warrants til Selskabets direktion.

Med de foreslåede ændringer vil vedtægternes pkt. 4.1 have følgende ordlyd:

Generalforsamlingen har ved beslutning af 30. oktober 2018, som blev suppleret af generalforsamlingens beslutning af 11. december 2019, besluttet at bemyndige bestyrelsen til at udstede op til 133.333 warrants ad en eller flere gange til selskabets bestyrelse, direktion og medarbejdere, der hver giver ret til tegning af én aktie à nominelt kr. 0,40, samt vedtaget at bemyndige bestyrelsen til at beslutte den dertilhørende forhøjelse af selskabets aktiekapital på op til nominelt kr. 53.333,20 i perioden frem til og med den 30. november 2023, dog således at de kapitalforhøjelser, som bestyrelsen er bemyndiget til at foretage i henhold til pkt. 3.3 og dette pkt. 4.1 ikke kan overstige et samlet nominelt beløb på kr. 53.333,20.

Udstedelse af warrants vil ske under iagttagelse af Selskabets reviderede ”Vederlagspolitik og retningslinjer for incitamentsaflønning”, jf. punkt 2 nedenfor.

Hvis generalforsamlingen vedtager punkt 3 på dagsordenen, skal ovennævnte bemyndigelse reduceres med 12.000 warrants.

Ad punkt 2: Forslag om godkendelse af Selskabets reviderede ”Vederlagspolitik og retningslinjer for incitamentsaflønning

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen godkender Selskabets reviderede ”Vederlagspolitik og retningslinjer for incitamentsaflønning”, som blev vedtaget af Selskabets bestyrelse den 19. november 2019.

Den fulde ordlyd af Selskabets ”Vederlagspolitik og retningslinjer for incitamentsaflønning” er vedhæftet som bilag 1 til indkaldelsen. Ændringerne er vist med rettemarkeringer (tracked changes).

Ad punkt 3: Forslag om tildeling af warrants til bestyrelsen

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen tildeler 12.000 warrants til bestyrelsen svarende til 2.000 warrants pr. bestyrelsesmedlem. Den fulde ordlyd af vilkårene for disse warrants er vedhæftet som bilag 2 til indkaldelsen.

-o-o-o-o-

Majoritetskrav
Forslaget i dagsordenens punkt 1 og 3 kræver tilslutning fra mindst 2/3 såvel af de på generalforsamlingen afgivne stemmer, som af den del af selskabskapitalen, der er repræsenteret på generalforsamlingen.

Forslaget i dagsordenens punkt 2 kan vedtages med simpelt flertal.

Aktiekapitalens størrelse 
På tidspunktet for indkaldelsen er Selskabets aktiekapital nominelt kr. 955.339,20, der er fordelt på aktier à nominelt kr. 0,40. Hvert aktiebeløb på kr. 0,40 giver én stemme. 

Registreringsdato og aktionærernes stemmeret
Registreringsdatoen er tirsdag den 4. december 2019.

Aktionærer, der besidder aktier i Selskabet på registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen. De aktier, aktionæren besidder, opgøres på registreringsdatoen på baggrund af notering af aktionærens aktier i ejerbogen samt meddelelser om ejerforhold, som Selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen. Deltagelse er i øvrigt betinget af, at aktionæren rettidigt har løst adgangskort som nærmere beskrevet nedenfor.

Adgangskort 
Aktionærer, som er berettiget til og ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal anmode om adgangskort senest fredag den 6. december 2019, klokken 23:59. 

Adgangskort med stemmesedler til generalforsamlingen kan bestilles på én af følgende måder:

  • Elektronisk via ”InvestorPortalen” under menuen ”Investor” på Selskabets hjemmeside, www.greenm.dk.
  • Skriftligt ved brug af tilmeldingsblanket, der kan hentes på Selskabets hjemmeside, www.greenm.dk, under menuen ”Investor” og ”Generalforsamling”. Blanketten scannes og sendes i udfyldt og underskrevet stand til VP Investor Services A/S, enten via e-mail til vpinvestor@vp.dk eller pr. post til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S.

Bestilte adgangskort vil blive sendt til den mailadresse, der er angivet på tilmeldingsblanketten. Adgangskort med dertilhørende stemmesedler skal printes og medbringes på generalforsamlingen. Har man ikke mulighed for selv at printe sit adgangskort og stemmeseddel, skal man kontakte VP Investor Service ved at skrive til vpinvestor@vp.dk.  

Fuldmagt
Aktionærer, der har anmodet om et adgangskort, kan møde fysisk eller ved fuldmagt på generalforsamlingen. Fuldmagt kan afgives på én af følgende måder:

  • Elektronisk via ”InvestorPortalen” under menuen ”Investor” på Selskabets hjemmeside, www.greenm.dk.
  • Skriftligt ved brug af fuldmagts- og brevstemmeblanket, der kan hentes på Selskabets hjemmeside, www.greenm.dk, under menuen ”Investor” og ”Generalforsamling”. Blanketten scannes og sendes i udfyldt og underskrevet stand til VP Investor Services A/S, enten via e-mail til vpinvestor@vp.dk eller pr. post til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S.

Fuldmagter skal være VP Investor Services A/S i hænde senest fredag den 6. december 2019, klokken 23:59. 

Der kan afgives enten fuldmagt eller brevstemme, jf. nærmere nedenfor, men ikke begge dele.

Retten til fremmøde og afgivelse af stemmer ved fuldmægtig skal godtgøres ved behørig dokumentation. Såfremt behørig dokumentation ikke kan fremlægges, kan adgang og/eller stemmeret efter omstændighederne blive nægtet.

Brevstemme
Aktionærer, der er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, kan stemme ved brev. Brevstemme kan afgives på én af følgende måder:

  • Elektronisk via ”InvestorPortalen” under menuen ”Investor” på Selskabets hjemmeside, www.greenm.dk.
  • Skriftligt ved brug af fuldmagts- og brevstemmeblanket, der kan hentes på Selskabets hjemmeside, www.greenm.dk, under menuen ”Investor” og ”Generalforsamling”. Blanketten scannes og sendes i udfyldt og underskrevet stand til VP Investor Services A/S enten via e-mail til vpinvestor@vp.dk eller pr. post til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S.

Brevstemmer skal være VP Investor Services A/S i hænde senest tirsdag, den 10. december 2019, klokken 16:00.

Der kan afgives enten brevstemme eller fuldmagt, jf. nærmere ovenfor, men ikke begge dele.

Yderligere oplysninger 
På Selskabets hjemmeside, www.greenm.dk, vil der til og med dagen for generalforsamlingen kunne findes yderligere oplysninger om generalforsamlingen, herunder: 

  • Indkaldelsen til generalforsamlingen, herunder dagsordenen med de fuldstændige forslag.
  • Fuldmagts- og brevstemmeblanket, der anvendes ved stemmeafgivelse ved fuldmagt eller ved brev.
  • Oplysninger om det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen.

Generalforsamlingen vil blive afholdt på dansk. 

Spørgsmål fra aktionærerne
Aktionærer kan forud for generalforsamlingen stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter m.v. til brug for generalforsamlingen ved skriftlig henvendelse til Selskabet på adressen Landgreven 3, 4., 1301 København K, eller pr. e-mail til ir@greenmobility.com. Spørgsmål skal være Selskabet i hænde senest fredag den 6. december 2019. 

København, den 19. november 2019

GreenMobility A/S 
Bestyrelsen

Attachments


Attachments

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING BILAG 1 (til indkaldelse til EGF)_Vederlagspolitik BILAG 2 (til indkaldelse til EGF)_Incentice warrant program