NKT A/S 3. kvartal 2019: Opdaterede finansielle forventninger og annoncering af afsøgning af strategiske alternativer for NKT Photonics


Selskabsmeddelelse

20. november 2019
Meddelelse nr. 15

NKT A/S 3. kvartal 2019: Opdaterede finansielle forventninger og annoncering af afsøgning af strategiske alternativer for NKT Photonics

Jens Due, Bestyrelsesformand for NKT A/S, udtaler: 
- I dag igangsætter vi en afsøgning af de strategiske alternativer for NKT Photonics for at optimere den værdiskabelse, vi mener forretningen har. Det er nu det rette tidspunkt for en sådan proces for at positionere NKT Photonics til langsigtet vækst og for at understøtte, at vi nedbringer gældsandelen på NKT A/S’ balance.

NKT CEO Alexander Kara siger:
- Jeg er glad for at se at NKT har haft en tilfredsstillende tilgang af højspændingsordrer de seneste fem måneder, hvilket styrker vores ordrebog. Med resultaterne for 3. kvartal og den visibilitet vi har for resten af året, har vi opdateret de finansielle forventninger for NKT, hvor vi endnu ikke har set den forventede forbedring af indtjeningen i Applications. På baggrund af en stærkt forbedret indtjening i NKT Photonics i 2019 opdaterer vi forventningerne til indtjening til at blive i den høje ende af det guidede spænd, mens forventningerne til omsætning sænkes, da nogle projekter er blevet udskudt.

Finansielle højdepunkter for 3. kvartal 2019

EUR mio.NKTNKT Photonics
Omsætning232,4*16,7
Organisk vækst-16%8%
Operationelt EBITDA6,93,9
Operationel EBITDA-margin3,0%*23,3%

* Std. metalpriser

Opdaterede finansielle forventninger til 2019
De finansielle forventninger til 2019 for NKT og NKT Photonics er blevet opdateret.

I NKT forventes en omsætning (std. metalpriser) i den nedre halvdel af det tidligere udmeldte spænd på cirka EUR 0,9-1,0 mia. og operationelt EBITDA forventes også at blive i den nedre halvdel af det tidligere udmeldte spænd på cirka EUR 10-30 mio.

De finansielle forventninger, der blev præsenteret i november 2018, var baseret på to overordnede antagelser om at forbedre indtjeningen i Applications og vinde flere højspændingsordrer med finansiel betydning for 2019. Med udgangspunkt i udviklingen i de første ni måneder af 2019 forventes indtjeningen i Applications ikke forbedret tilstrækkeligt og de højspændingsordrer, som NKT har fået tildelt har ikke signifikant finansiel indvirkning i 2019. Som tidligere informeret forventes det, at operationelt EBITDA forbedres i 2020 i forhold til 2019.

I NKT Photonics forventes en organisk omsætningsvækst på cirka 10% (tidligere 15-20%) og EBITDA-marginen forventes at blive i den høje ende af det tidligere udmeldte spænd på cirka 15-20%.

Det forventes som i tidligere år, at en stor del af omsætningen i NKT Photonics bliver genereret i 4. kvartal. De opdaterede forventninger til omsætningen baseres på en forventning om, at flere større projekter udskydes til 2020 og dermed ikke får positive indvirkning på 4. kvartal 2019.

NKT A/S igangsætter afsøgning af strategiske alternativer for NKT Photonics
Bestyrelsen i NKT A/S har besluttet at afsøge de strategiske alternativer for NKT Photonics med det formål at optimere værdiskabelsen, at positionere NKT Photonics til langsigtet vækst og at nedbringe gældsandelen på NKT A/S’ balance.

Dette er i tråd med NKT A/S strategien om at foretage relevante opsplitninger af forretningen, senest i form af fraspaltningen af Nilfisk i oktober 2017. NKT A/S har ikke fastlagt en endelig tidsramme for afslutning af afsøgningen og der er på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutning om en bestemt transaktionsform eller alternativt udfald. Ligeledes er der ikke sikkerhed for at der vil blive eksekveret på en transaktion eller et alternativt udfald.

NKT A/S har ikke til hensigt at give yderligere udmeldinger omkring afsøgningen, med mindre det konkluderes at være påkrævet på grund af omstændighederne eller af lovgivningen.

NKT 3. kvartal 2019: Den finansielle udvikling var som forventet, og reflekterede et lavere aktivitetsniveau i Solutions
Omsætningen (std. metalpriser) i 3. kvartal 2019 var EUR 232,4 mio., sammenlignet med EUR 286,9 mio. i 3. kvartal 2018, svarende til en organisk vækst på -16%. Tilbagegangen var primært drevet af et lavt aktivitetsniveau i Solutions, som opvejede den positive organiske vækst i Applications og Service & Accessories. Den faldende omsætning i NKT førte til lavere indtjening med operationelt EBITDA på cirka EUR 6,9 mio. for 3. kvartal 2019 sammenlignet med EUR 26,1 mio. for 3. kvartal 2018.

NKT vandt flere ordrer i løbet af 3. kvartal 2019, hvilket øgede ordrebeholdningen i højspændingssegmentet til EUR 1,09 mia. (EUR 0,97 mia. i std. metalpriser) ved udgangen af 3. kvartal 2019. Den mest betydningsfulde ordre i 3. kvartal var til interconector-projektet Viking Link med en værdi af cirka EUR 90 mio.

Efter balancedatoen annoncerede NKT en ordre på Dogger Bank offshore Wind Farms Creyke Beck A/B til en værdi af cirka EUR 360 mio., hvilket gør den til den største ordre nogensinde på XLPE DC energikabler for NKT. Derudover kunne NKT bekræfte, at selskabet bliver betragtet som den bedste udbyder af levering og installation af onshore kabelsystemerne til interconnector-projektet Attica-Crete.

NKT Photonics 3. kvartal 2019: Organisk vækst på 8% og EBITDA-margin blev mere end fordoblet
NKT Photonics’ omsætning blev EUR 16,7 mio. i 3. kvartal 2019 mod EUR 15,2 mio. i 3. kvartal 2019, svarende til en organisk vækst på 8%. Den stigende omsætning blev primært drevet af forbedret eksekvering i Imaging & Metrology and fremskridt i Material Processing. Der forventes øget vækst i 4. kvartal 2019.

EBITDA steg til EUR 3,9 mio. i 3. kvartal 2019 fra EUR 1,5 mio. i 3. kvartal 2018. Udviklingen var drevet af højere omsætning, effektiv omkostningsfokus og enkelte positive engangsposter.

Ordreindtaget steg med 12% i 3. kvartal 2019. Værdien af ordrerne var fortsat på et højere niveau end den absolutte omsætning målt i EUR, hvilket vil supportere fremtidig vækst.

Telekonference
NKT afholder en telekonference for investorer og analytikere den 21. november kl. 10:00 am CET, som kan følges på investors.nkt.com. Den tilhørende præsentation vil være tilgængelig før telekonferencen. For at deltage, ring fra (kode 2188209): 

Danmark: +45 3272 8042
UK: +44 207 192 8000
US: +1 631 510 7495

Kontakter
Investor Relations: Michael Nass Nielsen, Head of Investor Relations, tlf.: +45 2494 1654
Presse: Helle Gudiksen, Head of Group Communications, tlf.: +45 2349 9098

Vedhæftet fil


Attachments

NKT_Interim_Report_Q3_2019_final_191120